Der er opstået kø på Køge Bugt Motorvejen i retning mod København efter, at en lastbil er havareret.

Det skriver DR P4 Trafik København & Sjælland på X.

Lastbilen holder mellem motorvejskryds Avedøre og 25 Vallensbæk.

Alle tre spor er åbne igen, men trafikken skrider kun langsomt fremad. 

Ifølge Vejdirektoratet er den forlængede rejsetid på strækningen 10 til 30 minutter. 

B.T. følger sagen.