Ikke færre end otte personer sidder på og omkring ham. Nogle holder hans ben, andre hans overkrop.

Alle holder de manden under dem fast – og presser ham ned mod jorden.

Den amerikanske anklagemyndighed i delstaten Virginia har tirsdag offentliggjort et voldsomt klip fra en brutal hændelse, der fandt sted på et psykiatrisk hospital den 6. marts.

Klippet viser de sidste øjeblikke i den 28-årige mand Irvo Otienos liv.

Her ses et billede fra den offentliggjorte video fra Central State Hospital i Petersburg den 6. marts.
Her ses et billede fra den offentliggjorte video fra Central State Hospital i Petersburg den 6. marts. Foto: Dinwiddie County Commonwealth Attorney's Office/Handout via REUTERS
Vis mere

Det skriver BBC.

Nu er i alt ti personer blevet sigtet for at være skyldige i hans død.

Irvo Otieno blev anholdt den 3. marts under mistanke for et muligt indbrud.

Tre dage efter blev han idømt det, der betegnes som en 'hasteforvaring', som man blandt andet kan tage i brug, hvis man vurderer, at en person er i risiko for at gøre skade på sig selv eller andre som følge af en psykisk sygdom.

Irvo Otieno ses her sammen med sin bror og mor. Han står til højre i billedet. Billedet er frigivet af det advokatfirma, familien har hyret - Ben Crump Law.
Irvo Otieno ses her sammen med sin bror og mor. Han står til højre i billedet. Billedet er frigivet af det advokatfirma, familien har hyret - Ben Crump Law. Foto: HANDOUT / Ben Crump Law / AFP
Vis mere

I klippet, som anklagemyndigheden har frigivet, kan man se, hvordan han bliver slæbt ind på et indlæggelsesrum på Central State Hospital i Petersburg, mens han er iført både håndjern og benjern.

Det er blandt andet ansatte hos det lokale politi og sundhedsansatte på stedet, der er til stede og får ham ind i lokalet, hvor han ender med at blive lagt ned på gulvet.

I begyndelsen af det kun betjentene, der holder Otieno nede, mens de øvrige ser på – men senere vælger nogle af de andre også at hjælpe til.

På et tidspunkt i videoen – som ikke har nogen lyd – ses mindst otte personer sidde ovenpå den 28-årige mand, der ligger ned.

Her ses et arkivfoto af Irvo Otieno, som døde den 6. marts, mens han var i politiets varetægt.
Her ses et arkivfoto af Irvo Otieno, som døde den 6. marts, mens han var i politiets varetægt. Foto: HANDOUT / Ben Crump Law / AFP
Vis mere

Videoen viser ifølge BBC, at Otieno, som fortsat var iført håndjern og benjern, blev holdt nede i elleve minutter.

Betjentene og de hospitalsansatte trak sig først tilbage, da manden lå livløs på gulvet. Derefter fik de i gang med at udføre førstehjælp på ham.

Hans liv stod dog ikke til at redde.

Ifølge advokaten, som Otienos familie har hyret, viser videoen, at Irvo Otieno havde brug for 'en hjælpende hånd'.

I stedet fik han 'en overdosis af overdreven magtanvendelse', lyder det.

Et hvidt klæde er her blevet lagt hen over den afdøde Irvo Otieno.
Et hvidt klæde er her blevet lagt hen over den afdøde Irvo Otieno. Foto: Dinwiddie County Commonwealth Attorney's Office/Handout via REUTERS
Vis mere

I alarmopkaldet, som blev foretaget, efter Otieno faldt bevidstløs, forklarede en af de hospitalsansatte, at Otieno havde været 'aggressiv', så han var blevet 'fastholdt', hvorefter han stoppede med at trække vejret.

Sagens anklagere har oplyst, at en foreløbig obduktion indikerer, at Otieno døde som følge af asfyksi – iltmangel.

I alt er syv betjente og tre sundhedsansatte blevet sigtet for det, der i amerikansk lov kaldes 'second-degree murder', der defineres som et forsætligt drab, der ikke var overlagt.

Sagen efterforskes fortsat.