I dag er de jaget vildt. De russiske oligarker. Men sådan har det bestemt ikke altid været.
Nu løfter en ejendomsmægler noget af sløret for, hvordan oligarkerne begyndte at valfarte til London – og den mystik, der omgærdede dem.
»Denne ejendom er blevet befriet.«
Banneret hang ned fra en af balkonerne på en luksusejendom på Belgravia Square 5 – en af Londons mest fashionable gader.
Billederne af den besatte ejendom, som tilhører den russiske milliardær Oleg Deripaska, gik verden rundt – som et slags symbol på, at mennesker som ham nu var blevet 'persona non grata' i Vesten som følge af den russiske invasion af Ukraine.
I starten af 00erne var historien en helt anden.
Her havde Andrew Langton kronede dage. Som ejendomsmægler i den absolutte luksusklasse solgte han den ene pragtvilla i London efter den anden til nyrige russere – dem, vi nu kender som oligarkerne. Omfanget af deres ejendomskøb blev så stort, at den britiske hovedstad i folkemunde fik tilnavnet 'Londongrad'.
Til det norske finansmedie Børsen fortæller Langton nu om de usædvanlige kunder.
Ifølge ejendomsmægleren var man instinktivt mere forsigtig, når det var en oligark, som viste interesse for en luksusvilla.
Det gjaldt i den grad også den anden vej, fortæller han.
De fleste af oligarkerne talte kun lidt – eller slet intet – engelsk og mødte ofte op med tolke. De var meget private, og der var næsten ingen dialog – ej heller selvom der i flere tilfælde var tale om kunder, som Andrew Langton endte med at sælge flere ejendomme til.
Den britiske ejendomsmægler tror, at oligarkerne valgte at investere i fashionable ejendomme i udlandet på grund af den finansielle risiko i hjemlandet Rusland, og på grund af den måde, de på kort tid var kommet til deres store formuer.
De nyrige russeres interesse for London begyndte efter Sovjetunionens fald og tog yderligere til i styrke efter, at Boris Jeltsin stoppede som præsident i 1999. Også her i Danmark har nogle af oligarkerne investeret massivt. Det kan du læse mere om HER.
Det var dog ikke kun de mange penge, der gjorde oligarkerne og deres tilstedeværelse i London mystisk.
Efter deres ankomst begyndte London også at blive ramt af mistænkelige dødsfald.
Eksempelvis døde advokaten Stephen Curtis i et helikopterstyrt i 2004, efter at han havde arbejdet for Putin-kritikeren – og oligarken – Mikhail Khodorkovskij. I 2013 blev en anden oligark – Boris Berezovskij – fundet død i sit eget bad.
»Vi havde ni drab i London i den periode. Ingen af dem blev opklaret. Folk, som faldt ud af vinduer, blev forgiftet eller helikopterstyrt. Alle talte om det, som om det var en Netflix-film. Det var ude af kontrol. Ingen gjorde noget ved det. Kommentarerne var som regel 'de russere, altså'. Den ene sag blev afløst af den anden,« siger Andrew Langton til det norske Børsen.
Han angrer i dag, at han solgte ejendomme til de russiske oligarker, som i dag er underlagt hårde restriktioner fra en lang stribe af lande – herunder Storbritannien – på grund af deres angiveligt tætte forbindelser til det russiske styre og præsident Vladimir Putin.
Andrew Langton var dog langt fra ene om at åbne døren til de bonede gulve i Storbritannien for oligarkerne. B.T.s udenrigspolitiske korrespondent Jakob Illeborg skriver i en analyse, at russerne – og deres mange milliarder – blev modtaget med kyshånd fra allerhøjeste sted.
»Politisk var der stor velvillighed til at modtage oligarkerne og deres milliarder uden ubehagelige spørgsmål om pengenes ophav. ’Det gyldne visa’, hvormed udlændinge kunne sikre sig opholdstilladelse for en investering i Storbritannien for minimum en million pund, var et greb i lommen for oligarkerne, og samtlige premierministre fra John Major over Tony Blair, David Cameron og Boris Johnson har nærmest slået knuder på sig selv for at sikre, at de russiske milliarder tilflød netop Storbritannien,« skriver Illeborg.
Siden krigens start har de russiske milliardærer kastet deres kærlighed på et nyt sted, hvor de nu investerer i stor stil. Det kan du læse mere om HER.
Det er endnu uvist, hvad der sker med oligarkernes mange beslaglagte ejendomme i London og resten af Storbritannien.
