Amerikaneren Bart Whitaker fik sin mor og sin bror dræbt, så han kunne få arven efter dem. Men hans far, som overlevede at blive skudt, har kæmpet for sin søns liv.

Det er første gang i 11 år i Texas, at en dødsdømt får udsat henrettelsen i den 11. time. Det skriver skynews.

Den 38-årige Thomas Bartlett Whitaker, skulle efter planen dø torsdag. Men benådningsnævnet i Texas vedtog enstemmigt, at ændre dødsdommen til fængsel på livstid.

Den sidste afgørelse ligger nu hos guvernøren Greg Abbott, der skal godkende eller afslå, at dødsdommen ændres.

Den dybt religiøse far, Kent Whitaker, tager med pressen efter at have bedt benådningsnævnet spare han søns liv.
Den dybt religiøse far, Kent Whitaker, tager med pressen efter at have bedt benådningsnævnet spare han søns liv. Foto: Reuters / Jon Herskowitz
Vis mere

Thomas Whitaker fik ændret dødsdommen efter hans religiøse far, bad om at hans søns liv blev skånet.

Målet for den hensynsløse søn var en arv på 1,5 millioner dollar (godt 9 millioner danske kr.). For at få fat på pengene, var det nødvendig at hans mor, hans bror og hans far døde.

Han fik - mod et løfte om tusindvis af dollar - overtalt to af sine venner til at skyde familien.

Thomas Whitaker var 23 år dengang, og hans mor, Tricia, og broderen, Kevin på 19 år, blev dræbt under skyderiet i 2003.

Hans far, Kent Whitaker, blev skudt i brystet, men overlevede.

Den dybt religiøse mand har bedt om nåde for sin søn hele tiden. Han mener ikke, at man skulle være gået efter en dødstraf.

Kent Whitaker brød sammen i tårer, da benådningsnævnets enstemmige afgørelse forelå.

Bart Whitaker.
Bart Whitaker. Foto: Politiet
Vis mere

Den oprindelige anklager i sagen, Fred Felcman, påstår, at nævnet har taget sin beslutning, kun fordi faderen har tilgivet sønnen.

De tager ikke de mange andre, der er blevet berørt af mordene, i betragtning.

Trods alt agter faderen, Kent Whitaker, selv at møde op i fængslet torsdag, hvis dødsdommen til hans søn ikke bliver omstødt endeligt af guvernøren Greg Abbott.

»Jeg er blevet fortalt, hvad det er for en slags rum, og alle, som har prøvet at være der, siger at jeg ikke vil ønske at være tilstede,« siger han.