En australsk mand fik sig noget af en overraskelse, da han på sin bryllupsrejse i Hong Kong besluttede sig for at få en massage. Han fik nemlig lidt mere, end han havde betalt for.

Det nygifte par Brad og Sarah Kearns var på bryllupsrejse i Hong Kong, da de besluttede sig for at få en massage. Derfor gik på jagt efter en massageklinik i området omkring deres hotel, hvor de hurtigt fandt et sted.

'Vi bankede på, og en kvinde åbnede døren. Hun så mig og åbnede døren på vid gab med et stort smil. Da hun fik øje på Sarah ændrede hendes ansigtsudtryk sig med det samme. Det var så mærkeligt, fordi hun sagde bogstavligt: 'Åh nej, undskyld, vi har lukket,' skriver den i dag 28-årige australier i et blogindlæg på News.com.au.

Præcis samme ting skete de to næste steder, hvor parret prøvede, så til sidst gav Sarah Kearns op og besluttede sig for at få ordnet sit hår i stedet.

Brad var dog ikke klar til at give op, så han fortsatte jagten på en massageklinik, der havde en ledig tid.

Han fandt hurtigt et sted ovenpå frisørsalonen, hvor hans kone fik ordnet sit hår. Massageklinikken så klinisk ud - næsten som en lille operationsstue.

'En helkropsmassage, tak,' sagde Brad Kearns til den lokale kvinde, der arbejdede på klinikken, hvorefter han blev fulgt ind i et lille lokale og bedt om at tage sit tøj af.

Godt 25 minutter inde i sin første massage nogensinde var Brad Kearns tilfreds. Det var dejligt, og han var afslappet. Så afslappet, at han var tæt på at falde i søvn - indtil han mærkede en hånd under sit håndklæde.

Han var sikker på, at det var uheld, men så skete det igen. Og igen - han kunne mærke massørens fingre på sine testikler.

'Sådan her gør hun sikkert hele tiden, sagde jeg til mig selv. Det er en anderledes kultur, så det bliver kun akavet, hvis jeg gør det akavet. Så jeg prøvede at slappe af,' skriver han.

Et par minutter efter bad massøsen den 22-årige australier om at vende sig om. Nu lå han på ryggen med et håndklæde over sine ædlere dele. Massørens hænder gled op ad hans lår og smuttede igen kortvarigt under håndklædet.

Brad Kearnes begyndte at fnise, men tog sig hurtigt sammen og genvandt kontrollen. Det var en professionel interaktion mellem en kvinde i fyrrene og en 22-årig nygift australsk mand - der var ikke noget at være bekymret for.

Men så lige pludselig, uden nogen form for advarsel, fjernede hun håndklædet og tog fat i hans penis.

Han satte sig op, dækkede sig selv til og forsøgte at få den lokale kvinde til at give slip - en opgave, som viste sig at være sværere end forventet.

Kun to dage inde i sit ægteskab havde den 22-årige australier formået at opsøge en massageklinik, hvor 'handjobs' var inkluderet i prisen.

'Jeg skyndte mig væk fra kvinden, tog mit tøj på, betalte for min massage og gik derfra i en hulans fart. Hvem ville have troet, at 20 dollars kunne række så langt?,' skriver Brad Kearns.