Når Zoe Scholefield fra West Yorkshire skulle i byen, så satte hendes kæreste 12 regler op, som hun skulle følge.

Reglerne var dog kun tiltænkt Zoe, da kæresten selv ingen regler havde og i øvrigt var hende utro.

Det har betydet, at de ikke er kærester mere. Det skriver The Independent.

Efter bruddet har Zoe valgt at dele sin historie med omverdenen på Twitter, hvor hun har postet et billede af reglerne, som den unavngivne fyr ville have, hun skulle følge.

Reglerne blev sendt over sms

Ekskæresten sendte listen af regler til hendes telefon, så hun hele tiden havde dem med sig.

Den ene regel handlede om, at Zoe skulle sende en video af hendes værelse, inden hun gik i seng, så han kunne sikre sig, der ikke var andre end hende.

En anden af reglerne gik på, at hun skulle skrive til ham, selvom han sov, så han kunne vågne op til en besked fra hende.

Mange Twitter-brugere har reageret på hendes opslag, og de kalder blandt andet ekskæresten 'kontrollerende'.

​Aktivister giver deres støtte

Flere kvindelige aktivister har udvist støtte til Zoe efter hendes opslag.

Aktivisterne fortæller blandt andet, at det aldrig er acceptabelt, hvis ens partner giver en liste af regler, som man skal følge.

Der opfordres også til, at andre skal stå frem, hvis de er i samme situation som Zoe Scholefield har været.

Hun har ikke selv ønsket at kommentere på hendes opslag til pressen.