1. juledag for 25 år siden er dagen, som kaptajn Ionel Boyeru aldrig glemmer. Det var dagen, hvor han henrettede den rumænske diktator Nicolae Ceausescu og hans kone Elena op ad en mur i en baggård i hovedstaden Bukarest.
Hænderne ryster stadig, når snakken falder på den dag i 1989, hvor Nicolae Ceausescus frygtsomme kommunistiske regime i Rumænien sluttede.
»Jeg bliver stadig nervøs, når jeg taler om det her. Det er to liv, som jeg sluttede. Det er en stor ting. I en krig er det okay, men når du dræber ubevæbnede folk, er det hårdere. Jeg ville ikke ønske det her for nogen, selvom mit job er at dræbe folk,« siger Ionel Boyeru, som dengang var kaptajn for en gruppe elitefaldskærmstropper i den rumænske hær, til den britiske avis The Guardian.
Da de kommunistiske styrer brød sammen i Østeuropa for omkring 25 år siden, var Rumæniens præsident Nicolae Ceasusescu en af de sidste, der nægtede at give slip på sin magt. Det førte til kaos i landet, som brød ud i et voldsomt og blodigt oprør. Hundreder mistede livet, og tusinder blev såret i urolighederne op til Ceausescus død. Urolighederne begyndte d. 16. december. Den 22. december nægtede hæren at følge præsidentens ordrer og anholdte ham, efter han forgæves havde forsøgt at flygte.
Ionel Boyeru fortæller til The Guardian, at så sent som dagen før den 22. var han og hans enhed blevet tvunget til at sværge troskab over for den mand, de endte med at dræbe ugen efter. Den næste dag kunne de se den grå regeringsbygning blive løbet over ende af oprørere. Ionel Boyeru fortæller om soldater, der græd af glæde i stedet for at beskytte præsidenten. Selv folk, som man troede, var på regimets side, brød ud i jubel.
I dagene frem til henrettelsen sad soldaterne i en barak og ventede. En af kaptajnens venner, Dorin Cirlan, talte om, hvad han mon ville gøre, hvis han fik fat i Nicolae Ceausescu. Det spørgsmål besvarede han selv allerede dagen efter, hvor han meldte sig som frivillig til den gruppe på tre mand, som skulle henrette den rumænske diktator.
Boyeru fortæller til The Guardian, at han mener, det var hans patroner, der dræbte både diktatoren og konen. Den ene af soldaterne i gruppen frøs, og den anden havde glemt at sætte maskingeværet på fuldautomatisk.
De stod i en situation, som alle ville være i dengang. De skulle endegyldigt nedlægge et regime. Men som Ionel Boyeru forklarer, så endte det med en traumatisk situation, som ingen ville være i.
"Der var ikke plads i helikopteren så Dorin Cirlan måtte sidde på ligene, og han er den mest traumatiserede. Alle ville stå i vores sted dengang. Det er der ingen, der vil nu, slutter Ionel Boyeru sit interview med The Guardian.
