»Jeg ved ikke, hvad mere jeg skal sige.«
Hans stemme knækker, mens han taler. Evgeny er tydeligt berørt.
I mange år har han kaldt den østukrainske storby Kharkiv for sit hjem. Sammen med sin familie. Blandt andet en søn på 14.
Siden Rusland indledte invasionen af Ukraine for en uge siden, har Kharkiv været blandt de faste mål for missiler, kampe og angreb.
De seneste døgn har været ekstra voldsomme.
»De sidste fem timer har været som et andet liv,« forklarer Evgeny, som B.T. har været i daglig kontakt med, siden krigen brød ud.
»Det liv og resten af mit liv vil jeg for altid huske de rædsler, Rusland har bragt over os,« siger Evgeny, der er 42 år.
Bomberne og angrebene på Kharkiv er intensiveret på bare få døgn. Blandt andet er en politibygning blevet ramt. Det samme er en bygning for regionen, Kharkiv er hovedby i.
Begge steder er ruiner.
Evgeny og familien bor ikke langt fra to steder, der er blevet bombet. Eksplosionerne har været øredøvende.
»Mit hjem er lige mellem to af de steder, der er blevet angrebet de seneste dage. To blokke fra et sted og to blokke fra et andet sted. Så du kan næsten forestille dig, hvor enorme de eksplosioner, vi har hørt, har været. Og du kan næsten forestille dig, hvor bange vi er nu,« siger Evgeny.
Da han sender den video, man kan se øverst i artiklen, er han gået ind på sin søns værelse.
Her er luften bedre.
»Jeg er lige gået ind på min søns værelse for at få lidt frisk luft. Ude på gangen er det svært at trække vejret,« siger han.
Billederne fra Kharkiv de seneste døgn har været voldsomme.
Og meldingerne om døde ved blandt andet angreb på de to regeringsbygninger er løbet op i mindst fire døde og ni sårede. Situationen ser ikke ud til at blive forbedret.
De russiske tropper har nærmet sig Kharkiv, der ligger tæt på grænsen, fra flere sider. Og tirsdag gik der rygter om, at faldskærmssoldater var landet i byen.
Endnu er byen på ukrainske hænder. Men det kan blive en hård kamp for den ukrainske hær at holde byen, der er den næststørste i landet.
Indtil videre har Evgeny og familien klaret sig. De har stadig mad og vand.
Evgeny har været forberedt og lavet mad, så familien har til flere dage. Maden holder endnu længere, da de ikke får spist meget.
»Når eksplosionerne rammer så ofte omkring en, så har man slet ikke lyst til at spise. Lige nu spiser vi én gang om dagen. Og det er, fordi vi egentlig ikke har lyst til at spise mere, men spiser, fordi vi skal have energi,« forklarer han.
Vandet er dog begyndt at blive et mindre problem.
»Vi køber normalt altid vand på flasker, da vandet i vores lejlighed ikke er ret godt. Men nu er vi tvunget til at drikke det,« forklarer han.
Selvom Evgeny og familien har holdt ud i snart en uge, er det ved at blive for voldsomt, hvad der foregår i hjembyen Kharkiv.
De har besluttet sig for at forlade hjemmet og Kharkiv.
Men det ser ikke nemt ud.
»Hele byen er i panik. Vi forlader byen. Man må bare håbe, at der ikke lander en bombe, når man er på vej ud,« siger han.
