Mere end halvdelen af alle amerikanere vil have prins Andrew udleveret. De vil have ham til at svare på, hvilken relation han havde til Jeffrey Epstein og vidne foran en dommer.

I meningsmålingen, der er lavet af Redfield and Wilton Strategies, svarer 53 procent af de adspurgte, at de vil have prinsen udleveret til USA.

Det skriver det amerikanske medie The Times.

Kun otte procent af de adspurgte i den repræsentative undersøgelse mener, at det er en dårlig idé.

Epstein havde mange indflydelsesrige venner. En af de mest prominente var prins Andrews.
Epstein havde mange indflydelsesrige venner. En af de mest prominente var prins Andrews.
Vis mere

Undersøgelsen er lavet, efter det kom frem, at Epstein angiveligt skulle have tvunget i hvert fald én ung kvinde til at have sex med prinsen.

Virginia Roberts Giuffre på 36 år er selv stået frem og har fortalt historien. Dengang var hun 17 år.

Øverst i artiklen kan du høre hende sætte ord på overgrebet.

Prins Andrew nægter selv, at det er sket. Han husker ikke at have mødt hende, påstår han.

Virginia Roberts Giuffre med den lyse jakke har udtalt sig om de påståede overgreb i en række medier - inklusiv en dokumentar på tjenesten Netflix.
Virginia Roberts Giuffre med den lyse jakke har udtalt sig om de påståede overgreb i en række medier - inklusiv en dokumentar på tjenesten Netflix. Foto: ALBA VIGARAY
Vis mere

Finansmanden og den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein tog selv alle sine hemmeligheder med i graven, da han for cirka et år siden blev fundet død i sin fængselscelle.

I 2005 erkendte han sig skyldig i at have seksuelt misbrugt en 14-årig pige, og i starten af juli 2019 blev han varetægtsfængslet, da han var anklaget for at have etableret et pædofilinetværk.