USA er siden juni blevet ramt af en stribe hajangreb, senest i onsdags, hvor en 68-årig mand blev angrebet. Han var ude at svømme i havet ud for den amerikanske stat North Carolina, da en omkring to meter lang haj angreb og trak ham ned under vandet.

Det skriver amerikanske CNN.

Manden fik bidsår i brystkassen, hoften, sit ben og begge hænder, inden han blev fløjet til et nærliggende hospital.

»Der var et stort blodspor fra vandet op i sandet,« fortæller Sarah Johnson, en talsmand for de lokale myndigheder til CNN.

Angrebet er det syvende alene i staten North Carolina, ligesom der i South Carolina har været tre hajangreb. Normalt oplever de to stater blot seks angreb om året, og stigningen i de blodige angreb har fået myndighederne til at slå alarm.

Fra Bite:

Til CNN fortæller George Burgess, der er leder af Floridas hajforsknings-program, at situationen er alvorlig.

»Det her er en situation vi ikke kan ignore, når vi har haft en række alvorlige angreb inden for så kort tid,« siger Burgess til CNN.

Strandfest
Bekymringen kommer, fordi der er tradition for, at amerikanerne fejrer uafhængighedsdagen lørdag aften på stranden. Og så er der risiko for, at feststemte mennesker hopper i vandet. Det vil føre til flere angreb, forklarer George Burgess.

»Jeg kan næsten garantere, at der vil være et bid eller to denne weekend,« forudsiger hajeksperten.

Derfor har myndighederne i området, hvor den 68-årige mand blev angrebet, besluttet at opgradere beredskabet, skulle uheldet være ude

Hajeksperten George Burgess fortæller, at grunden til de mange hajangreb skal findes i en helt særlig kombination af varmt vejr, mange strangæster og tørke på land, der sænker indholdet af ferskvand i havet tæt ved land. Alle omstændigheder, der får hajerne til at svømme tættere på land - og badegæsterne.

I de foreløbigt 10 angreb i staterne North og South Carolina har blandt andet en 13-årig pige og en 16-årig dreng begge mistet en arm. Endda på samme dag og i det samme område inden for 90 minutter.