Til tonerne af en nyfortolkningen af Tom Jones' klassiske sang 'She's a Lady' hylder det svenske modehus H&M nu helt almindelige kvinder i alle former og størrelser i en ny reklamefilm for dets efterårs- og vinterkollektion.

Det er ikke modegigantens 70'er-inspirerede efterårskollektion med lette stoffer og blomsterprint, der har taget fokus, efter den nye reklamefilm blev vist første gang tidligere på ugen.

Det har derimod de kvinder, der medvirker i den.

For det er ikke de velkendte og ofte slanke modeller, men derimod en lang række af 'almindelige' kvinder i alle former og størrelser, som spænder lige fra den danske blogger Pernille Teisbæk, til den transsekselle Hari Nef, til bokseren Fatima Pinto, og over til 70'er-ikonet Lauren Hutton.

Derudover promoverer tøjkæden deres nye kampagne under hashtagget #ladylike på de sociale medier.

Næsten en million har allerede set reklamefilmen på YouTube.

Du kan se reklamen øverst i artiklen.