To amerikanske betjente er blevet sendt på betalt orlov, efter den ene af betjentenes tre-årig datter blev efterladt i en patruljebil. Pigen døde på tragisk vis i bilen.

En kun tre-årig pige døde, efter hun blev overladt fire timer til sig selv i en varm bil i staten Mississippi. Bilen holdt tændt udenfor med air-conditionen kørende, mens hendes mor, Cassie Barker, der selv er politibetjent, var sammen med sin kollega, Clark Ladner, indenfor i dennes hjem.

Det fortæller Hancock County Chief Deputy Sheriff Don Bass ifølge Fox News.

Efter fire timer blev tre-årige Cheyenne fundet efterladt i bilen udenfor.

Faderen Ryan Hyer fortæller ifølge The Clarion-Ledger, at hele hans verden er blevet vendt på hovedet, efter hans lille pige med det krøllede hår og de blå øjne er død.

»Jeg mistede al følelse i kroppen (da han fik det at vide, red.). Jeg kunne ikke tale. Jeg kunne ikke få vejret, og så brød jeg ud i gråd. Efter det var jeg bare rasende, og jeg gik ud i haven og begyndte at smadre skuret,« fortæller han til Clarion-Ledger.

»Cheyenne var ikke genert over for nogen, og du kunne få et kram, uanset hvem du var. Alle har deres egen opfattelse af deres barn, men hun var den sjoveste og gladeste lille pige overhovedet,« fortæller Ryan Hyer.

Betjentenes chef, Don Bass, beskriver kollegaen Clark Ladner som en ven til moderen, men understreger, at han ikke kender forholdet mellem moderen og kollegaen præcist. De to var ikke på arbejde, da tragedien indtraf.

Foto: Ryan Hyer/Clarion-Ledger
Vis mere