En gravid kvinde der var en af de 27 migranter på tankskibet 'Maersk Etienne', havde fornemtlig sin bedste dag i over en måned fredag.

Hun blev nemlig fragtet i land med sin mand i Italien.

Det fortæller DR's korrespondent Michael S. Lund til DR.

Fredag blev de overflyttet til ngo-skibet 'Marie Jonio'.

Det er hjælpeorganisationen Mediterranea Saving Humans, der er kommet de strandede migranter til undsætning.

Migranterne har været strandet på Mærsk-skibet siden 5. august. Det vil sige, at de har været på skibet i 39 dage.

De mange dage viste sig også at være for mange for tre af migranterne, da de i et desperat forsøg på at komme i land sprang over bord og forsøgte af svømme til kysten.

Situationen har ifølge en pressemeddelelse fra Maersk Tankers været så kritisk, at flere af migranterne siden har truet med at gå i sultestrejke.

Men med de første i land, kan man forestille sig, at der nu er håb for migranterne.