Nazitysklands morderiske og sadistiske jødemordere var også fædre. De havde også familier. Børn der blot så en far, og ikke en morder.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For første gang, i ny dokumentarfilm, taler børnene ud om deres slægtskab med nogle af historiens uhyggeligste mænd.Bettina Goering på 53 er i familie med chefen for Hitlers luftvåben, Luftwaffe - Herman Goering. Selvom hun kun er hans grandniece, og ikke kendte ham personligt, er hun frivilligt blevet steriliseret.
- Jeg vil ikke føre et monsters blod videre, siger hun. Og hun er ikke den eneste, der har haft svært ved at leve med fortidens spøgelser.
Monika Hertwig er 65 år gammel, og hendes far har myrdet over 500 mennesker på egen hånd. Udover de mennesker han selv skød eller torturerede ihjel, er han ansvarlig for over titusind menneskers død. Han var kommandant i en nazi dødslejr.
- Han nød at skyde kvinder, der bar på deres babyer, for at se om én kugle kunne dræbe to, siger Monika Hertwig i dokumentarfilmen.
Hendes far hed Amon Goeth, og er bedst kendt som portrætteret i filmen ’Schindlers liste’. Her spiller Ralph Fiennes den sadistiske morder, der skyder kvinder og børn fra sit hus med et jagtgevær. Han skød babyer for sportens skyld, og foretrak at ofrene døde langsomt og smertefuldt, fortæller Monika Hertwig i dokumentaren.
- Jeg husker, at jeg mødte en mand for flere år siden. Det var før, jeg vidste hvad min far havde gjort. Han vaskede tallerkner i en cafe, og da han rullede ærmerne op, kunne jeg se et nummer tatoveret på hans arm. Han havde været i en lejr, siger hun.
Manden fortalte hende, at han havde været i Krakow, og Monika sagde, at det var den lejr hendes far styrede.
- Han stoppede op. Så sagde han, ’Var din far Amon Goeth?’ – og jeg smilte til ham, og var glad for at have fundet en, der kunne fortælle mig noget om min far. Men han pegede på cafeens dør, og sagde, at jeg aldrig skulle komme tilbage.
Først senere fandt Monika Hertwig ud af hvad hendes far havde gjort.
- Min far var en sadist, som elskede at dræbe. Jeg føler kun foragt, for de mennesker som stadig idoliserer nazisterne – de kujonagtige, sindsforstyrrede hunde.
Monika Hertwig er ikke den eneste, der står frem i dokumentaren. 70-årige Niklas Frank var en lille dreng under krigen, og husker stadig tydeligt episoder de færreste ville glemme. Hans far var Hans Frank. Manden der styrede besatte Polen med hård hånd, og var ansvarlig for mordene på seks millioner jøder.
Niklas Frank husker at blive klappet på hovedet af Hitler selv. Og han husker da faderen tog ham med til en dødslejr.
- Tynde mænd blev sat op på et vildt æsel af tyskerne. Æselet stejlede, og mændene blev kastet af. De kunne kun rejse sig op langsomt, siger han.
Faderen grinte af torturen, og Niklas Frank, som kun var en lille dreng, grinte sammen med sin far.
- Og igen og igen blev mændene sat op på æselet. Og igen faldt de af, og de prøvede at hjælpe hinanden op. Bagefter fik vi kakao med de vigtigste soldater.
Disse billeder er for evigt brændt fast på Niklas Franks nethinde. Han kan ikke glemme dem.
- Jeg drømmer om bunkerne af lig, der flød i lejrene. Det er aldrig lykkedes mig at slippe af med minderne om min far. Jeg lever hver dag, med skammen over hvad han gjorde.
Dokumentaren er først færdig til sommer.
