En gigantisk pytonslange blev for få dage siden dræbt af en pyton-jæger i Florida.

Der var tale om en såkaldt burmesisk pytonslange, der var mere end fem meter lang og vejede over 59 kilo.

Det oplyser South Water Management District, der også fortæller, at slangen med sin enorme størrelse slår rekorden for området.

'Feeeeem meter! Pyton-jæger Jason Leon satte rekord for South Water Management Districts pyton-elimineringsprogram med denne fem meter lange burmesiske python, som han tog med til vores hovedkvarter i dag,' lød det i tweetet.

Rekorden er dog heller ikke gået ubetalt hen, og ifølge en talsmand for South Water Mangement District er pyton-jægeren blevet betalt omkring 2.400 kroner for at bringe slangen ind, skriver Washington Post.

Slangen blev fanget fredag lokal tid i Everglades tæt på Miami, hvor den svømmede under vand, og den blev efterfølgende bragt til myndighederne for at blive målt i starten af ugen.

Slange-dræberen Jason Leon fortæller til NBC Miami, at man ikke selv skal forsøge sig med at fange slanger alene, og at den python-slange, han selv fangede var aldeles farlig.

»Den slange kunne slå enhver voksen mand ihjel,« siger han til NBC Miami og tilføjer:

»Hvis den slange var i live nu, ville det nok kræve tre af os, før vi kunne kontrollere den.

Den burmesiske pyton betragtes som en af verdens største slanger, og hører oprindeligt til i Asien.

SMS

Hitter på Facebook