En bevæbnet mand har taget op mod 30 personer som gidsler på en café i Sydney, Australien.

Det lader dog til, at mindst et af gidslerne har været i kontakt med omverdenen, selvom de har været fanget i caféen Lindt, der ligger i et forretningskvarter.

En australsk radiovært har -  ifølge tv-stationen 9News - talt med en mor, som har været i kontakt med sin søn. Sønnen Mel er en 18-årig mand, der holdes fanget i caféen. Ifølge moderen fik hun følgende besked fra ham:

»Han skrev 'Mor, jeg er i Lindt-caféen i Sydney,' og så sprang mit hjerte et slag over,« fortæller moderen.

Læs også:

Moderen sms'ede straks tilbage til sin søn og spurgte, om han var okay, og om, hvad der foregik i caféen.

»Jeg er okay mor, kan ikke snakke nu,« lød det kortfattet.

Læs også:

Det var mærkeligt og surrealistisk, og jeg kunne slet ikke tro det, fortæller moderen ifølge 9News. Hun har ikke siden hørt fra sin søn, fortæller hun.

Sønnen var på arbejde i byen, og skulle angiveligt kun lige ind på caféen efter en kop kaffe.