»Lad nu være med at køre til Polen og være lykkeriddere.«
Sådan lyder opråbet fra Gert Pedersen til de mange dansker, der har meldt sig i koret af hjælpende hænder og gerne vil fragte ukrainske flygtninge til Danmark.
Tidligere har han selv opfordret til, at folk skulle hjælpe, og har endda været med til at organisere kørsel til Danmark fra sit hjem uden for Krakow. Men »det giver bagslag«, og Gert Pedersen sadler nu om og beder i stedet folk om at trække håndbremsen.
»De ukrainske flygtninge vil ikke med i private biler. De er bange for trafficking,« siger Gert Pedersen.
54-årige Gert Pedersen har boet i Polen i seks år, og da krigen bryder ud, og han besøger et af landet modtagecentre, beslutter han sig for at hjælpe til.
Han slår derfor en video op i en af de mange Facebook-grupper til støtte for ukrainerne, hvor han opfordre danskerne til at hjælpe, og kort tid efter er Gert Pedersens telefon rødglødende, og på den måde bliver han en smule tilfældigt organisator for nogle af de mange danskere, der vil køre til den polsk-ukrainske grænse.
»Jeg var enormt rørt over, at så mange vil køre herned,« siger Gert Pedersen.
Men det viser sig at være en dårlig idé.
Efter ankomst til den polsk-ukrainske grænse kontakter nogle af de danske hjælpere Gert Pedersen og siger, at de ikke kan få nogle ukrainere med i bilerne.
Først tænker Gert Pedersen, at de må være kørt det forkerte sted hen, men så begynder han at få flere og flere meldinger fra danskerne om, at de er kørt til Polen forgæves.
»Vi havde for eksempel en aftale med en bedstemor, to midaldrende kvinder, en 16-årig pige og en kat, som skulle til Nordjylland. Men da to mænd kommer for at hente dem, vil de ikke ind i bilerne, og man skal jo ikke tvinge dem,« siger Gert Pedersen og fortsætter:
»Der holder også en bus her i Krakow betalt af private mennesker, der også vil betale for mad og overnatning, som heller ikke kan få nogen med, og så har jeg i dag aflyst minibusser, der vil herned.«
Flygtningene er primært kvinder og børn, og ifølge Gert Pedersen vil de ikke med i bilerne, fordi de er bange for trafficking.
»Der går rygter om, at folk forsvinder i bilerne. Det er kvinder med børn, der er bange og utrygge. De taler ikke engelsk og kender ikke endedestination. Det er svært bare at hoppe ind i en bil med fremmede mænd, der siger, de vil hjælpe, og det forstå man jo godt. Det havde man heller ikke selv gjort.«
Derfor håber Gert Pedersens, at alle, der har lyst til at hjælpe, i stedet kontakter nogle af de store organisationer. På den måde kan flygtningene se, at det er organiseret hjælp.
»Det er vigtigt, det ikke er små biler og minibusser, der kommer. Det skal være store busser med tolke og synlige veste og id på hjælperne.«
Ifølge Gert Pedersen er det et alvorligt problem. Han frygter, at der ikke er plads til alle flygtningene på modtagecentrene, og at de danskere, der tager ned for at hjælpe, bliver sure og skuffede over, at ukrainerne ikke vil modtage hjælpen.
»Vi må ikke tabe modet, vi skal have forståelse for dem og hjælpe dem på en mere organiseret måde.«
