____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nummerplader, der inkluderer ordet »gay« (homoseksuel, red.), er et »no go« i staten Georgia. Det har 30-årige Cyrus Gilbert måttet sande, efter han fik lyst til at skilte med sin seksualitet med en personlig nummerplade. Forslagene »GAYLIB«, »GAYPWR« og »GAYGUY« blev alle afvist af myndighederne i den amerikanske delstat.

Men det vil Cyrus Gilbert ikke acceptere og har nu sagsøgt staten Georgia for at forbryde sig mod den del af den amerikanske forfatning, der giver borgerne ret til frit at ytre sig.

- Jeg er en homoseksuel mand. Jeg betaler skat. Jeg betaler mine regninger som alle andre. Hvis jeg har lyst til at have »GAYGUY« eller »GAYPOWER« på min nummerplade, så burde jeg kunne det, siger Cyrus Gilbert ifølge Reuters.