Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Da de første russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, tog Igor Volobuyev en beslutning, der har kostet ham alt.

»Det liv, jeg havde før krigen, eksisterer ikke længere, og det gør mig egentlig ikke noget,« siger han i et interview med Telegraph.

Igor Volobuyev er ikke hvem som helst.

Han er født i den lille ukrainske by Okhtyrka (der dengang var en del af Sovjetunionen), men har russisk statsborgerskab. Han har studeret i Moskva og har i to årtier arbejdet hos energigiganten Gazprom, og da krigen i Ukraine brød ud, havde han titel af vicedirektør i Gazprombank, Ruslands tredje største bank.

Igor Volobuyev er fra byen Okhtyrka i Sumyregionen, der har været hårdt ramt af de russiske bombardementer.
Igor Volobuyev er fra byen Okhtyrka i Sumyregionen, der har været hårdt ramt af de russiske bombardementer. Foto: IRINA RYBAKOVA/UKRAINIAN GROUND
Vis mere

Så fik han nok.

Og han måtte gøre noget. De tanker, der havde rumsteret i hans hoved siden den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 tog endegyldigt over.

»I otte år havde mit indre været i oprør. Jeg arbejdede ikke bare i Rusland, jeg arbejde for Gazprom. Jeg arbejdede for den russiske stat,« siger han:

»Jeg kunne ikke leve sådan længere. Jeg måtte vælge mellem min familie og mit moderland. Og jeg valgte mit moderland.«

Igor Volobuyev er nu i Kyiv.
Igor Volobuyev er nu i Kyiv. Foto: GLEB GARANICH
Vis mere

Så få dage efter den russiske invasion forlod han Moskva.

Ad omveje befinder den Igor Volobuyev sig nu i Kyiv, hvor han har været sin begyndelsen af marts. Med sig havde han kun en rygsæk og omkring 70.000 kroner i kontanter – maksimumsbeløbet man må have med ud af Rusland.

Formuen på kontiene i Gazprombank blev hurtigt låst, da Visa og Mastercard indførte sanktioner mod russere.

Siden er alt forsvundet. Væk. Saldoerne står i nul.

Igor Volobuyev regner med, at den russiske stat har taget dem som straf for flugten til det land, som Rusland har invaderet.

»Jeg har intet tilbage. Men jeg vil hellere sove på gaden end forlade Ukraine,« siger han.

Den tidligere Gazprombankchef fortæller, at mange andre forretningsfolk i Rusland er imod krigen, men at de ikke tør sige det højt.

»Jeg kender folk, hvis holdninger er helt anderledes i forhold til det, de siger offentlig. En ret kendt person fra Gazprom sagde eksempelvis til mig: 'Jeg forstår ikke, hvad Putin vil med Ukraine',« siger Igor Volobuyev.

Former Gazprombank Vice President Igor Volobuev, who fled Russia into Ukraine speaks during an interview with Reuters in central Kyiv, Ukraine April 28, 2022. REUTERS/Gleb Garanich
Former Gazprombank Vice President Igor Volobuev, who fled Russia into Ukraine speaks during an interview with Reuters in central Kyiv, Ukraine April 28, 2022. REUTERS/Gleb Garanich Foto: GLEB GARANICH
Vis mere

Han har forsøgt at blive optaget i den ukrainske hær, men som 50-årig har han fået afslag på grund af sin alder.

Nu tror han på, at krigen i Ukraine kan betyde et stort kollaps for Rusland, der »ikke har nogen fremtid«, som det bliver sagt.

»Putin skal for retten og hænges, men kun i overensstemmelse med loven,« siger Igor Volobuyev.