Det er ikke altid, at man forbinder chefen med at være den person, man giver et skulderklap, når dagen er omme. Men for en række amerikanske medarbejdere er et kram næsten på sin plads.

For Dan Price, der står bag selskabet Gravity Payments, kunne mandag give sine 120 ansatte en utrolig nyhed. En nyhed, som også er blevet modtaget med jubel på sociale medier, hvor den har sikret diverse amerikanske nyhedsider en enorm mængde Facebook-likes.

I løbet af de næste tre år vil alle medarbejderne i virksomheden få en lønstigning og minimum få en indkomst til 70.000 dollar, hvilket svarer til knap 500.000 kroner.

Læs også:

Price, der allerede som 19-årig kom ind i branchen, vil betale lønstigningerne af sin egen indkomst, hvilket betyder at han går fra en indkomst på en million dollar til 70.000 dollar om året. En lønnedgang på 90 procent.

Det ses ofte i USA, at der er stor lønforskel mellem ansatte og chefer. Ifølge New York Times tjener en række chefer næsten 300 gange så meget som en almindelig ansat.

HJÆLP OS! Findes der mon et dansk eksempel på en chef, der har sat sig selv ned i løn for medarbejdernes skyld? Så hører vi gerne fra jer på 1929@bt.dk.

De store lønændringer sker efter, at Dan Price har læst et studie om glæde og trivsel, hvor der står, at en højere indkomst kan have stor påvirkning på folks velvære, hvis man har en indkomst på 75.000 dollars om året.

Price havde hørt i krogene, at flere af de ansatte havde talt om en række udfordringer som at finde bolig og få hverdagen til at hænge sammen, med den nuværende løn, de har. De mange ansattes frustrationer gjorde, at han ikke mener, at der bør være så stor en forskel på en direktørs løn og medarbejdernes løn. Dan Price kalder det for en »moralsk nødvendighed«.