Det var den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, der gav ordren til nattens omfattende angreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen.

Og det gjorde han fra militærhospitalet Walter Reed i Washington.

Det skriver CNN.

For siden 1. januar har Lloyd Austin været indlagt, efter at der var opstået komplikationer oven på en operation for prostatakræft i december.

Lloyd Austin er efter præsident Joe Biden den højeste rangerende i det amerikanske militærs kommandoveje.
Lloyd Austin er efter præsident Joe Biden den højeste rangerende i det amerikanske militærs kommandoveje. Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

En embedsmænd i hæren oplyser til CNN, at forsvarsministeren efter at have givet ordren til at udføre angrebet »fulgte med i realtid med den fulde pakke af sikre kommunikationsmuligheder«.

Efterfølgende skulle forsvarsministeren også have ført samtaler med USA nationale sikkerhedsråd og lederen af den amerikanske militære centralkommando, Centcom.

Lloyd Austin skulle også i de foregående dage fra hospitalet have været særdeles involveret i optakten til det gengældelsesangreb, som USA natten til fredag har udført med Storbritannien.

Ministerens indlæggelse har dog været særdeles prekær, fordi selv de nærmeste medarbejdere og heller ikke engang Joe Biden i flere dage ikke kendte til det.

Også det forudgående sygdomsforløb havde været mørkelagt.

Forsvarsministeriet har i denne uge meldt ud, at sagen nu skal undersøges nærmere. Ikke mindst fordi Forsvarsministeren næstefter præsidenten sidder i toppen af det amerikanske militærs kommandoveje.

»Målet med gennemgangen er at undersøge roller, processer, procedurer, ansvar og handlinger relateret til forsvarsministerens hospitalsindlæggelse,« lyder det i et notat.

Den amerikansk-britiske angreb er iværksat, efter at houthierne gentagne gange har gennemført angreb mod skibe i Det Røde Hav. Følg B.T.s livedækning af aktionen her