Ovenfor kan du høre Det Hvide Hus' reaktion på James Comeys bog.

Ny anti-Trump-bog sælger mere end Dan Brown og Michael Wolf sammenlagt

'Hans teknik minder mig om en mafia-boss'. 'Han griner aldrig'. 'Han er uetisk'. Og 'han er ude afstand til at lytte'.

Sådan beskriver den fyrede FBI-chef James Comey sin forhenværende chef Donald Trump i bogen 'A Higher Loyalty - Truth, Lies and Leadership', der netop er  udkommet.

James Comey arbejdede også for Donald Trumps to forgængere i Det Hvide Hus, George W. Bush og Barack Obama.

Og det er især i sin beskrivelse af kontrasterne imellem Trump og hans to forgængere, at chok-overgangen til USAs nye regering står klart i 'A Higher Loyalty'.

Således beskriver Comey sin mistro, da han blev indkaldt til sit første møde med Barack Obama, efter denne overraskende har valgt at forfremme George Bushs vicejustitsminister (Comey) til FBI-chef.

»Du bliver nødt til at love mig noget,« begyndte Obama. Og her blev Comey efter eget udsagn allerede nervøs. Ifølge den amerikanske forfatning skal FBI arbejde politisk uafhængigt af Det Hvide Hus. Og derfor frygtede Comey angiveligt det værste. Men der var ingen grund til nervøsitet.

Obama bad nemlig blot om lov til fortsat at benytte Det Hvide Hus' basketballbane, der ellers var forbeholdt FBI-agenter.

Forholdet imellem James Comey og Donald Trump udvikledesig helt derimod anderledes. Og allerede inden de to mænds første møde blev Comey advaret.

FBI-chefen ville personligt underrette USAs kommende præsident om den såkaldte Steele-rapport, hvori Trump blandt andet beskyldes for at samarbejde med russerne og dyrke urinsex med russiske prostituerede.

FBI-chef James Comey blev fyret af Trump i maj 2017. Nu topper han hitlisterne med sin nye anti-Trump-bog 'A Higher Loyalty'
FBI-chef James Comey blev fyret af Trump i maj 2017. Nu topper han hitlisterne med sin nye anti-Trump-bog 'A Higher Loyalty' Foto: Carolyn Kaster -AP
Vis mere

Aftenen inden sit møde med Trump fik Comey en opringning fra en kollega fra Ministeriet for Hjemlandets Sikkerhed, Jeh Johnson.

»Hvis du ikke før har mødt Trump på to-mandshånd, så pas på. Pas virkelig på,« skulle Johnson, der også er en god ven af James Comey, angiveligt have sagt.

Det var først i det følgende år frem til sin fyring 9. maj 2017, at Comey forstod sin vens advarsel.

Af bogen fremgår det, at Trumps 'underligt kolde' krav om 'total loyalitet' fik James Comey til at tænke på sin tid som New Yorks chefanklager, hvor han var med til at efterforske storbyens mafia-verden. Og da han helt i modstrid med samtlige regler blev inviteret til to-mands-middag i Det Hvide Hus, blev det for alvor særpræget.

»Hverken Bush eller Obama ville drømme om den slags. Præsidentembedet og FBI fungerer uafhængigt af hinanden,« skriver Comey.

Men den del af forfatningen var Trump tydeligvis ikke interesseret i.

Således var der dækket op til to.

Ved James Comeys plads var der sågar en håndskrevet menu og et lille navneskilt med påskriften 'Director Comey'. Og allerede før den første mundfuld af det ifølge Comey 'dybt anstrengte måltid', spurgte præsident Trump uden at smile:

»Hvad vi du så stille op.«

En sætning, som Comey fortolkede som 'Vil du beholde dit job eller ej'.

»Jeg kræver loyalitet. Jeg har brug for loyalitet,' fortsatte Trump ifølge bogen.

Og her slog det angiveligt FBI-chefen: »Jeg har aldrig hørt Trump grine.«

Efter eget udsagn nægtede James Comey at love Trump andet end 'sandheden'. Og samtidig besluttede han fra da af at lave skriftlige referater af alle møder med præsidenten.

I forbindelse med 'A Higher Loyalty' er James Comey blevet kritiseret for at også at skrive om Trumps fysiske fremtræden og ikke blot holde sig til sagens vigtige fakta.

I bogen handler det dog kun om en kvart side, hvor Comey blandt andet skriver:

»Hans ansigt var en anelse orange. Der var hvide halvcirkler under øjnene. Hans hår var imponerende sat op. Men det så ud som om, det var hans eget. Og endelig var Trumps hænder mindre end mine men ikke unaturligt små.

James Comeys nye anti-Trump-bog 'A HigherLoyalty' er netop blevet udsendt i USA
James Comeys nye anti-Trump-bog 'A HigherLoyalty' er netop blevet udsendt i USA Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA - EPA
Vis mere

Det Hvide Hus har i skarpe vendinger kritiseret Comey for bogen

»Dette er ikke mere end et svagt forsøg på et PR-stunt af Comey i et desperat forsøg på at genskabe han blakkede omdømme og berige hans egen bankkonto,« lyder det fra Det Hvide Hus' talsmand, Sarah Sanders

Sarah Sanders fremhæver, at Comey har skrevet en bog, der tilhører rodekassen i fiktions-afdelingen og i stedet for at blive husket for sin dedikerede rolle som håndhæver af retfærdighed, så vil Comey ifølge talsmanden i stedet blive husket som en  vanærede part, der brød den amerikanske præsidents tillid, sine med-agenter hos FBI og det amerikanske folk, som han havde forsvoret trofast at tjene.

»En af præsidentens største resultater har været at fyre FBI-direktør James Comey,« udtaler hun.