Lyt til artiklen

Fugle er faldet som fluer i Nordamerika, hvor H5N1 fugleinfluenzaen hærger.

Det nuværende udbrud startede i Canada og spredte sig til USA.

Men det stopper ikke her, for nu er sygdommen rykket endnu længere sydpå, og det har kostet næsten 14.000 pelikaner livet i Peru.

Det skriver Euronews.com.

Peru udsendte det første sundhedsadvarsel sidste torsdag, da der var bekræftet tre tilfælde af H5N1 i pelikaner, og siden da er tusinder blevet fundet døde i kystområder.

»Den seneste officielle rapport viser, at mere end 13.869 vilde havfugleer dræbt af den farlige H5N1 fugleinfluenzavirus,« lyder det fra National Forestry and Wildlife Service.

FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) advarede tidligere på året lande i Syd- og Mellemamerika om at være i 'højt alarmberedskab' over for virussen, der spredes via trækfugle.

Fugleinfluenza kan ikke behandles, og den spreder sig naturligt mellem vilde fugle, mens den også inficere tamfjerkræ.

Fugleinfluenzavirus inficerer typisk ikke mennesker, selvom der har været sjældne tilfælde.

I Nordamerika menes udbruddet allerede at have kostet 50 millioner fugle livet, hvilket er rekord.