»Europa er nu tættere på krig, end det har været på noget tidspunkt siden Jugoslaviens sammenbrud«.

Sådan sagde en unavgiven, prominent EU-diplomat til BBC's Europa-redaktør i en artikel fra mandag aften.

Omkring 100.000 russiske soldater har taget opstilling forskellige steder langs den vinterkolde grænse mellem Rusland og den tidligere Sovjet-stat Ukraine.

Men i frosten venter ikke kun soldater. Kampvogne, helikoptere, artilleri er også blevet spottet, og de forhold laver flere ridser i en lak, der allerede er godt og grundigt gennemridset, efter Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014.

Og bor man i Østukraine som civil, er der grund til at være bange, såfremt de nuværende spændinger i området udvikler sig. Det forklarer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

»Russerne er ikke kendt for positionsangreb, de er kendt for at hamre og smadre løs. Den russiske ledelse er ikke bekymret for civile tab på samme måde, som NATO, for eksempel, er,« forklarer han.

Synet af russiske tropper langs grænsen er ikke eneste tegn på regn. For blot fire dage siden kunne flere amerikanske medier berette om oplysninger fra amerikanske efterretningstjenester, der tydede på, at russerne gjorde klar til en såkaldt 'false flag'-operation for at retfærdiggøre en invasion af Ukraine.

Det er heller ikke mange dage siden, at de ukrainske myndigheder blev ramt af massive hackerangreb.

Ukrainske reservesoldater var på øvelse i december nær Kiev, så de er klar til at forsvare den ukrainske hovedstad i tilfælde af en invasion.
Ukrainske reservesoldater var på øvelse i december nær Kiev, så de er klar til at forsvare den ukrainske hovedstad i tilfælde af en invasion. Foto: SERGEY DOLZHENKO
Vis mere

EU-diplomatens ord om krig i Europa synes altså ikke taget ud af den blå luft. Men hvordan ville en invasion rent faktisk se ud?

Den amerikanske tænketank CSIS, Center for Strategic & International Studies, udgav torsdag i sidste uge en analyse med titlen 'Ruslands mulige invasion af Ukraine', og den kigger nærmere på, hvordan en invasion kunne se ud.

Det interessante er, hvor vovede russerne er, og hvad deres mål er. I de netop overståede fredsforhandlinger med USA gjorde russerne det klart, at de er meget imod, at tidligere sovjetiske stater, som Ukraine, Belarus, Georgien, tilslutter sig vesten og NATO. Og uden garantier for dette, har Rusland erklæret sig klar til militæret til at beskytte sine interesser.

Ifølge tænketanken giver det en række realistiske scenarier, der spænder mellem, at de til sidst trækker soldaterne, men fortsat støtter oprørerne nær Donetsk, at de invaderer en del af de østlige Ukraine og skaber en korridor til Krim-halvøen langs land - og til at de invaderer hele landet og hovedstadien Kiev.

Sidstnævnte hovedstad ligger i øvrigt tæt på den belarusiske grænse, et naboland russiske tropper netop nu er rejst ind for at deltage i en militærøvelse.

Men betyder det, at russerne er på nippet til at invadere Ukraine og sparke den første regulære invasionskrig i Europa længe i gang?

Ikke hvis man skal tro Peter Viggo Jakobsen. Han anerkender, at det kunne give strategisk mening, at sikre en landfast forbindelse til Krim-halvøen og måske endda hele vejen til det omstridte område Transnistrien, hvor Rusland har soldater. På den måde fratager de Ukraine adgang til Sortehavet.

»Men jeg har lidt svært ved at se pointen i en langstrakt krig med Ukraine støttet af Vesten. Jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være sammenhæng mellem de mulige gevinster og de mulige tab i den krig,« siger han.

Som det fremgår af ethvert kort over Europa, så har Rusland gennem sin alliance med Belarus og kontrol med Krim-halvøen adgang til Ukraines grænse fra mange forskellige positioner.
Som det fremgår af ethvert kort over Europa, så har Rusland gennem sin alliance med Belarus og kontrol med Krim-halvøen adgang til Ukraines grænse fra mange forskellige positioner.
Vis mere

»Måske russerne vil rydde lidt op i det østlige Ukraine med en begrænset indgriben, fordi det udgør en trussel mod russiske styrker, men derudover kan jeg simpelthen ikke se, at det giver mening.«


Hans argument er, at Rusland er igen er interesseret i at puste sig så meget op som muligt for at få nogle indrømmelser et andet sted. Under forhandlingerne med USA ville de for eksempel have fjernet amerikanske atomvåben fra Tyskland.

»De har ikke brug for at erobre mere af Ukraine. Hvis de kan opnå indrømmelser ved forhandlingsbordet, behøver de slet ikke angreb.«

Og så er vi tilbage til risikoen for lokalbefolkningen i det østlige Ukraine. Kommer der kampe, er små, afgrænsede kampe i området omkring Luhansk og Donetsk mest sandsynlige. Kampe, der i øvrigt har fundet sted mellem regeringen og russisk-støttede oprørsstyrker siden revolutionen i 2014.

»Er man i krigszonen her, kan man godt være bekymret.«

Andre læser også