1.600 kilometer fra den daværende hovedstad.
Og for det utrænede øje kan det måske også bare ligne et dårligt sandslot.
Men et hold frivillige arkæologer har fundet resterne af et gammel romersk bygningsværk, som vækker opsigt i den arkæologiske verden.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der er tale om et relativt intakt romersk tempel i den hollandske Gelderland-provins, lød det fra landets kulturarvsagentur.
Agenturet beskriver fundet som »ekstraordinært«.
Frivillige gjorde den første romerske opdagelse allerede i 2021 i en by nær UNESCOs verdensarvsliste Roman Limes – som repræsenterer grænselinjen til det romerske imperium i dets største udstrækning i det 2. århundrede.
»Dette er meget usædvanligt, ikke kun for Holland, men også internationalt. Dette er det første så komplette kompleks og tempel af sin slags, som man har fundet,« lyder det i en erklæring.
Komplette byggesten og altre dedikeret til forskellige guder og gudinder er blevet gravet op på stedet, som agenturet sagde var i brug i århundreder under Romerriget.
Forskellige stykker fra stedet vil blive vist på Valkhof-museet i Nijmegen, den største by i Gelderland.