Danmarks egentlige mål er at undgå, at EU-budgettet bliver for stort, mener fransk minister.
Frankrigs europaminister mener at have gennemskuet EU-sparebanden med Danmark, Østrig, Sverige og Holland: De taler og taler om genopretning, men deres hovedmål er at undgå, at det næste EU-budget bliver for stort.
Genopretning er vigtig. Det er Amélie de Montchalin rørende enig i. På sigt er det dog langtidsbudgettet, der skal sikre velstanden i EU, påpeger hun.
- Der er nogle lande, særligt de sparsommelige, som i dag taler meget om genopretningsfonden, mens deres reelle mål er at undgå, at budgettet bliver for stort, siger hun.
Montchalin har tirsdag diskuteret genopretningen efter coronakrisen med de øvrige EU-landes udenrigs- og europaministre.
Alle lande synes enige om, at det er nødvendigt med en genopretningsfond efter coronakrisen. De er også enige om, at EU skal kunne optage lån til at finansiere fonden. Et konkret udspil kommer fra EU-Kommissionen onsdag.
Til gengæld er landene ret uenige om, hvordan fonden skal fungere.
Danmark og sparelandene vil have, at støtte gives som lån til de værst ramte EU-lande.
Frankrig, Tyskland og mange af de andre EU-lande kræver tilskud - ingen tilbagebetaling - til de lande, der er værst ramt af krisen.
Det er meningen, at genopretningsfonden skal bygges ind i EU's langtidsbudget (MFF). Montchalin frygter dog, at sparelandene vil stå fast på et slankere budget som argument for finansiering af fonden.
- Min rolle er at forhindre, at vi tager fra den ene for at betale den anden, siger hun.
Af et holdningspapir, som sparelandene udsendte lørdag 23. maj, fremgår det, at Danmarks holdning til langtidsbudgettet er uændret.
I hovedtræk betyder det, at de lande, der får rabatter, skal bevare dem, og rammen skal holdes under 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni), som udtrykker den årlige indkomst for et lands indbyggere.
Frankrig har klart signaleret et ønske om et EU-budget, der er væsentligt større end 1,00 procent af bni.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bekræfter, at regeringens indstilling til budgettet er uændret.
- Vi ønsker et moderne budget, der gør noget ved klimaudfordringen, forskning, udvikling og innovation. Vi skal modernisere vores fælles politikker alt det ligger der stadigvæk, siger han.
Oven i det skal man "rykke nu og her" på coronakrisen, siger han.
- Derfor vil vi have denne genopretningsfond, der kan målrette tiltag, der hjælper de lande, der er hårdest ramt af krisen, så det får effekt nu og her.
Fonden skal, understreger han, være et tidsbegrænset redskab.
/ritzau/
