Så er det slut, med at købe porrer, auberginer og tomater, der er pakket ind i plastik. I hver fald i Frankrig, som den 1. januar indfører en ny lov, der er skal gavne miljøet.

Målet er at reducere forbruget af plastik, siger det franske miljøministerium.

Det er en lov fra februar 2020, der nu træder i kraft. Loven siger, at fra den 1. januar må 30 forskellige frugter og grøntsager kun sælges, hvis de ikke er pakket ind i plastik. På listen findes blandt andet æbler, bananer og appelsiner

»Vi bruger en utrolig mængde af plastik i vores daglige liv. Den nye lov sigter på at stoppe brugen af plastik, der smides væk,« siger ministeriet i en udtalelse.

Et billede taget den 13. juni 2014 af en frugt og grønthandler i Paris.
Et billede taget den 13. juni 2014 af en frugt og grønthandler i Paris. Foto: PIERRE ANDRIEU
Vis mere

Det anslås at 37 procent af frugter og grøntsager bliver solgt i Frankrig, pakket ind i plastik. Det forventes at loven vil begrænse brugen af plastik, med mere end en million enheder om året. Der skriver france24.com.

Præsidenten for de franske frugtsælgeres forbund, Francois Roch siger, at det bliver svært af skifte til pap med så kort et varsel.

»Mange kunder vil gerne røre ved frugten, men andre ikke vil have at de køber noget, som andre har rørt ved,« sagde hun.

Forbuddet mod indpakning i plastik er en del at regeringens plan, til helt at fase brugen af plastik ud.

Her er endnu et billede fra frugtmarkedet i Paris den 13. juni 2014.
Her er endnu et billede fra frugtmarkedet i Paris den 13. juni 2014. Foto: PIERRE ANDRIEU
Vis mere

Allerede i år har Frankrig forbudt brugen af plastiksugerør, kobber og bestik, ligesom flamingo er blevet forbudt til takeaway mad.

Frugter, der er skåret op, og et begrænset antal af delikate frugter og grøntsager kan stadig sælges, indpakket i plastik. Men det er en stakket frist. I juni 2026 er det helt slut med plastik som indpakning af frugt og grøntsager.

Allerede fra næste år skal der være vandfontæner i det offentlige rum. Det skal begrænse brugen af plastikflasker. Aviser og magasiner skal sendes afsted uden plastik, til at holde på varen, og fastfood restauranter kan ikke længere give børnene gratis plastiklegetøj.