Øverst i videoen kan du se billeder fra ude foran supermarkedet, hvor gidseldramaet fandt sted.

Den 45-årige franske politibetjent, der overtog en plads som gidsel fra en kvinde under et gidseldrama i Sydfrankrig fredag, er død. Det oplyser den franske regering ifølge ritzau lørdag morgen.

Med livet som indsats, og tilsyneladende med en snedig plan, trådte den 45-årige betjent Arnaud Beltrame fredag frivilligt ind til et gidseldrama i et supermarked i byen Trèbes.

Mindst tre blev dræbt og 16 blev såret, efter at politiet stormede supermarkedet i den sydfranske by. To af de sårede er i kritisk tilstand.

Forinden havde en person, som politiet mener er samme gerningsmand som fra supermarkedet, åbnet ild mod betjente og flere andre, herunder en bilist, i den nærliggende by Carcassonne.

Franske specialstyrker i byen Carcassonne. Fredag den 23. marts.
Franske specialstyrker i byen Carcassonne. Fredag den 23. marts. Foto: ERIC CABANIS
Vis mere

Under gidselsituationen i Super U-supermarkedet i Trèbes byttede den franske betjent Arnaud Beltrame sig selv ud med et af gidslerne.

Sammen med sine politikollegaer havde Beltrame afventet den dramatiske gidselsituation ude foran supermarkedet, oplyser den franske indenrigsminister Gérard Collomb, ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Super U-supermarkedet i Trébes i Frankrig.
Super U-supermarkedet i Trébes i Frankrig. Foto: GUILLAUME HORCAJUELO
Vis mere

Da to personer var blevet skudt, tilbød den 45-årige Arnaud Beltrame frivilligt at bytte plads med et kvindeligt gidsel.

Kvinden slap fri, mens Beltrame ubevæbnet nu pludselig var holdt fanget som gidsel.

Billedet her er ude foran Super U supermarkedet i Trebes. Fredag den 23. marts.  
Billedet her er ude foran Super U supermarkedet i Trebes. Fredag den 23. marts.   Foto: PASCAL PAVANI
Vis mere

Men Arnaud Beltrame lagde sin telefon på et bord i supermarkedet, så de tungt bevæbnede betjente udenfor kunne lytte med og dermed tage bestik af situationen, skriver AFP.

Omkring 50 personer var i supermarkedet, da gidselstageren trængte ind, skriver samme nyhedsbureau.

Gerningsmanden, der er identificeret som en 26-årig marokkansk narkopusher ved navn Radouane Lakdim, truede med at sprænge supermarkedet i luften, hvis politiet nærmede sig.

Dramaet, der i forvejen havde kostet to mennesker livet, endte med en blodig skudepisode.

Betjente på gaden i Trebes i det sydlige Frankrig.
Betjente på gaden i Trebes i det sydlige Frankrig. Foto: La Depeche Du Midi via AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Gidseltageren begyndte at skyde, inden politiets specialstyrker slog til.

Politiet gik til angreb, og den 26-årige gerningsmand blev skudt og dræbt, da politiet stormede supermarkedet.

Det var under angrebet, at Arnaud Beltrame blev ramt af et eller flere skud. Han blev såret og har natten til lørdag kæmpet for sit liv.

»Han (betjenten Arnaud Beltrame, red.) kæmper i øjeblikket for sit liv, og alle vores tanker går til ham familien,« lød det fredag fra Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, ifølge AFP.

Super U-supermarkedet i Trébes i Frankrig.   
Super U-supermarkedet i Trébes i Frankrig.    Foto: GUILLAUME HORCAJUELO
Vis mere

Inden gerningsmanden trængte ind i supermarkedet havde han i den nærliggende by Carcassonne stoppet en bilist, som han dræbte med et skud i hovedet.

Herefter tog han bilistens bil, oplyser en repræsentant for politifagforeningen SGP til nyhedsbureauet Reuters

I byen Carcassonne var det samme gerningsmand, mener politiet under den igangværende efterforskning, der skød mod flere betjente, der var på løbetur.

Under skudepisoden blev en betjent ramt i skulderen.

»Alle de oplysninger, som vi har på nuværende tidspunkt, fører os til at tro, at dette er en terrorhandling,« lød det fredag fra Frankrigs premierminister, Edouard Philippe.

Den franske præsident Emmanuel Macron (th.) sammen med Frankrigs indenrigsminister. Her under en tale i Paris fredag, hvor de orienterede om situationen i Trebes. 
Den franske præsident Emmanuel Macron (th.) sammen med Frankrigs indenrigsminister. Her under en tale i Paris fredag, hvor de orienterede om situationen i Trebes.  Foto: PHILIPPE WOJAZER
Vis mere

En unavngiven kvinde, som boede sammen med den 26-årige gerningsmand, blev fredag aften anholdt af politiet til videre afhøring, ifølge AFP.

Tidligere fredag påtog Islamisk Stat sig ansvaret for fredagens drama i Sydfrankrig. Men det er en oplysning, som de franske myndigheder hidtil ikke har bekræftet.

Derimod mener det franske indenrigsministerium lige nu, at gerningsmanden efter alt at dømme handlede alene.

Fransk politi og brandvæsen. Fredag den 23. marts.  
Fransk politi og brandvæsen. Fredag den 23. marts.   Foto: Jean-Paul Bonincontro
Vis mere

Fredag kondolerede Lars Løkke Rasmussen (V) Frankrigs præsident, ifølge en meddelelse fra statsministeriet.

»Jeg sender mine tanker til ofrene, de pårørende og hele det franske folk,« lød det bl.a. fra Lars Løkke Rasmussen.

Betjente i Trebes i det sydlige Frankrig.  
Betjente i Trebes i det sydlige Frankrig.   Foto: ERIC CABANIS
Vis mere

På billedet: Super U supermarkedet i Trebes. Den 23. marts.
På billedet: Super U supermarkedet i Trebes. Den 23. marts. Foto: GUILLAUME HORCAJUELO
Vis mere