Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den franske præsident Emmanuel Macron sagde i torsdags, at kondomer ville være gratis for 18- til 25-årige på apoteker. Det vil ske for at reducere de uønskede graviditeter blandt ungdommen.
»Det er en lille revolution for svangerskabsforebyggelse.« sagde Macron, under en debat om ungdommens helbred, i en forstad til Poltiers i det vestlige Frankrig.
Han begrunder tiltaget med, at regeringen dette år begyndte at tilbyde gratis kontrol for piger under 25 år. Det er blevet udvidet til også at gælde piger under 18 år, fordi alt for mange stopper med at bruge præservativer, fordi de er blevet for dyre. Det skriver AFP.
Kondomer kan man allerede få gratis i Frankrig, hvis man får dem på recept fra en doktor eller en jordemoder.
Det tiltag er sket for at bekæmpe spredningen af aids og andre seksuelt overførte sygdomme.
Den franske præsident udtaler sig ikke særligt rart, når det gælder spørgsmålet om seksuel uddannelse.
»Vi er ikke særligt gode på dette område. Realiteten er meget, meget anderledes end teorien. Det er et område hvor vi skal blive meget bedre til at uddanne vores lærere,« sagde Macron.
Macron bar en ansigtsmaske ved konferencen. Det er endnu ikke blevet gjort til et krav, men det er jo rart at være på forkant.
»Når jeg ser på den nye spredning af epidemien, så er det godt at gå foran med et godt eksempel,« siger han.