Kvinder forgudede hans intellekt. Forelskede sig i hans overkrop. Og lod sig fortrylle af hans stoiske ro.
De satte ham op på en piedestal, hvorfra han med sin universitetstunge tøjstil og tynde aluminiumsbrille forsikrede befolkningen om, at de trygt kunne følge ham. Han kendte vejen. Vejen til sikkerhed.
Men et sted undervejs hoppede kæden af. Sukkene efter Anders Tegnells ranke torso forstummede, og i stilheden rejste der sig en fortvivlelse. En usikkerhed, der forplantede sig til frygt.
Var det nu rigtigt, det han sagde? Kendte Anders Tegnell – den svenske statsepidemiolog – virkelig vejen?
Indtil videre var det ham – ene mand fik man indtrykket af – der havde lagt kursen for, hvordan Sverige sikkert skulle navigere gennem coronakrisen.
En krise, der alene målt på antallet af døde overskygger den, de andre nordiske lande har oplevet.
Anders Tegnells strategi med en mere lempelig tilgang til nedlukningen af samfundet og ditto indskrænkning af befolkningens bevægelsesmønstre har i skrivende stund kostet 4.468 svenskere livet.
I Danmark er dødstallet 580. I Finland 320. I Norge 237.
Da kritik blev til had
I takt med at de svenske dødstal steg dag for dag, haglede kritikken ned over Anders Tegnell.
Både fra landsmænd, men i høj grad også fra udlandet, hvor selveste Donald Trump kommenterede den svenske kurs med en virtuel løftet pegefinger.
19. marts skete der dog noget. Kritikken ændrede karakter. Den blev hadsk.
Unavngivne personer ville skade statsepidemiologen. De ville ham til livs.
»Jeg er blevet bekendt med, at en gruppe af ekstremt farlige, yderst målrettede individer (med bopæl på vestkysten) har besluttet sig for at 'neutralisere' dig,« stod der ifølge den svenske avis Aftonbladet i en mail, som Anders Tegnell modtog fra politiet.
I mailen blev der ikke alene fremført trusler mod Anders Tegnell. Også hans familie – hans kone og tre døtre – blev genstand for hadet.
En detalje, som statsepidemiologen med den evige ro bestemt ikke fandt betryggende.
»Jeg blev ikke så urolig selv, men jeg ser på sagen med største alvor, når trusler rettes mod min familie,« sagde han til det svenske nyhedsbureau TT.
Flere trusler gemte sig under overfladen
Historien om dødstruslerne mod Anders Tegnell og hans familie blev beskrevet vidt og bredt i svenske som udenlandske medier i slutningen af maj.
Det skulle senere vise sig, at den ene mail – den fra politiet – blot var toppen af isbjerget.
Allerede to dage inden, politiet kontaktede Anders Tegnell, var et mystisk trusselsbrev blevet sendt hjem til familiens private adresse i det sydøstlige Sverige.
Og fem dage før var et familiemedlem blevet truet via Messenger.
Jagten på de »ekstremt farlige«
Trusselsbilledet var nu så omfattende, at generaldirektøren for de svenske sundhedsmyndigheder, Johan Carlson, på et pressemøde følte sig nødsaget til at adressere situationen og over for befolkningen understrege Anders Tegnells betydningsfulde rolle i samfundet.
Stockholms Politi satte den særlige Demokrati- og Hadforbrydelsesgruppe på sagen, og de forsøgte nu at finde frem til, hvem disse 'ekstremt farlige' og 'yderst målrettede individer' kunne være.
Det viste sig dog hurtigt, at gruppen af individer ikke alene var farlige. De var også dygtige.
Trusselsmailen var sendt via en krypteret mail, og dermed var alle spor slettet, før politiet overhovedet kunne begynde at lede efter en afsender.
Heller ikke trusselsbrevet havde efterforskerne held med. Ikke så meget som et fingeraftryk, et lille hår eller andet brugbart dna-materiale var blevet efterladt på brevet.
Politiet stod fuldstændig på bar bund i jagten på en eller flere gerningsmænd.
Overvejede brug af livvagter
Politiets særlige gruppe for personbeskyttelse blev sat ind i sagen, og man kiggede på, om der var behov for at sætte livvagter på Anders Tegnell og hans familie. Det vurderede man ikke, at der var.
Efterforskerne i Demokrati- og Hadforbrydelsesgruppen tog sagen alvorligt, men da individerne bag truslerne var umulige at spore, blev sagen lagt ned.
Det vides ikke, om Anders Tegnell siden har modtaget flere trusler.
Han har ikke selv kommenteret sagen, siden nyheden om den første trusselsmail blev offentlig kendt.
