Kritikken vælter ind mod Fox News-værten Sean Hannity, efter han lovede ikke at støtte præsident Donald Trump og republikanerne under et vælgermøde forud for midtvejsvalget i USA. Tv-værten endte nemlig med at gøre det alligevel.

For pludselig dukkede han op på scenen, hvor han roste Trump under præsidentens valgtale i Missouri mandag aften.

På trods af, at han kun få timer forinden havde tweetet, at han ikke ville støtte Trump.

Ved valget stemmer amerikanerne om sammensætningen af politikere i Senatet og Repræsentanternes Hus, hvilket kan påvirke Trumps muligheder for at få gennemført sin politik.

USAs præsident Donald Trump modtager talk show-vært Sean Hannity på scenen i Missouri 5. november 2018.
USAs præsident Donald Trump modtager talk show-vært Sean Hannity på scenen i Missouri 5. november 2018. Foto: JIM WATSON
Vis mere

Kritikken over episoden kommer fra flere sider, ifølge CNN, men også fra den amerikanske tv-station Fox News selv. Tv-stationen udtaler, at den ikke bifalder episoden, ifølge Variety.

Det var en 'uheldig distraktion', og det er blevet 'påtalt,' lyder det i en udtalelse, der ikke beskriver i detaljer, hvilke konsekvenser det for får tv-værten.

Sean Hannity har selv forklaret, at episoden og rosen til Trump ikke var planlagt. I et tweet giver han udtryk for, at han uventet blev kaldt op på scenen af Trump, og at han ikke følte, at han kunne sige nej.

Sean Hannity var ikke den eneste tv-vært, der var på scenen. Det samme var Fox News-værten Jeanine Pirro. Det var ifølge tv-stationen ellers meningen, at de to kun skulle dække valgmødet.

Her er en række eksempler på kritikken af Sean Hannity:

Følg livedækningen af midtvejsvalget her: