Dagens nyt fra Fox News. Eller som Jon Stewart kalder stationen - 'Bullshit Mountain': To førende republikanske spindoktorer er røget i karantæne - nemlig Karl Rove og Dick Morris, skriver Magasinet New York.


Forklaringen er d'herrers optræden før, under og efter præsidentvalget. Karl Rove stod for den største seeroplevelse på valgnatten, da han fik sin nedsmeltning for åben skærm - live.

Fox News måtte nødtvunget udnævne Barack Obama til vinder af valget, men Rove - som netop havde formøblet over to mia. sponsorkroner på valgkamp for Romney - spruttede. Det passede ikke. Der var stadig masser af stemmer i maskinerne, hævdede han, og man ventede bare på, at der ville komme to bisser i hvide kitler og lægge ham i spændetrøje og rulle ham væk. Så nu er han i karantæne hos Fox.

Dick Morris er en af den slags, som vil sige hvad somt helst og gøre hvad som helst for at tjene penge og sine øjeblikkelige herrer. Tidligere spinnede han for Clinton, nu spinner han for de mest konservative, og han har skrevet bøger om invasionen af sorte FN-helikoptere, og op til valget kom han med de mest fantastiske meningsmålingsanalyser. Romney ville vinde det hele og mere til, sagde han. Hans forklaring bagefter? 'Jeg følte, at det var min pligt at sige, hvad jeg sagde'. Også i karantæne med ham.

Men hvorfor foretager Fox News den udmugning?

Forklaringen hænger bl.a. sammen med, hvad jeg også skriver om i printavisen i dag (intet link, print only), nemlig at stationschef Roger Ailes har indset, at han har skabt et monster.

Som Bob Woodward kunne afsløre i går - sidste år sendte Ailes i al hemmelighed en reporter til Kabul for at tilbyde general David Petraeus (ja, ham med elskerinden) at blive Republikanernes præsidentkandidat. Ailes ville endda træde tilbage som Fox-chef og lede generalens valgkamp, og Fox-overchef Rupert Murdoch ville finansiere den.

Hvorfor gjorde Ailes det?

Fordi han så ud over feltet af kandidater, og han var ikke imponeret, og han indså, at det delvist var hans skyld: Han havde gjort Fox News til en politisk og økonomisk succes ved at appellere til den mest aktivistiske konservatisme, til højrereligiøse og til te-aktivister, til sammensværgelsesteoretikere og sorte-helikopter-profeter, og det kastede mange seere og mange penge af sig, men det kastede også en bestemt kaste af republikanske partigræsrødder af sig. Og derfor var det ike så underligt, at mulige præsidentkandidater i 2011 var navne som Newt Gingrich, Rick Santorum, Michelle Bachmann, Herman Cain og Sarah Palin. De var Fox News kandidaterne, men de var også uvælgelige kandidater, og derfor sendte Ailes en depeche til Kabul.

Det blev ikke til noget. Petraeus sagde nej, for - som han sagde - han 'elskede sin kone for meget til at stille op'.

Og dermed stod Ailes tilbage med de kandidater, som han selv havde skabt, og partiet valgte en mand, Mitt Romney, som engang havde været moderat, men som græsrødderne og Fox-aktivismen skubbede helt derud, hvor det store brede felt af amerikanske vælgere ikke længere kunne være med, og Romney tabte.

Det er det dilemma, som Ailes har skabt for sig selv:

Fox News har foxnewsificeret det republikanske parti - og stationens succes er ligefrem proportional med partiets fiasko.

Derfor begynder Ailes nu at opbløde programfladen, sende de mest ufordragelige i karantæne og skabe Fox News med et menneskeligt ansigt - og håbe, at bukserne holder.