Hvis man er til stede på sociale medier, vil de fleste influencere nok mene, at det er en god idé at fodre sine følgere med gode selfies.

Uanset nærmest hvem eller hvad man er.

I området Boulder i amerikanske Colorado har en brun bjørn tydeligvis forstået vigtigheden af, at man bliver fanget fra sin pæneste side.

Den har nemlig for nyligt ladet sig fotografere omkring 400 gange i løbet af en enkelt nat i området Boulder Open Space and Mountain Parks (OSMP).

Således beretter ansatte i naturstyrelsen, at en brun bjørn havde været særdeles aktiv omkring et af ni kameraer, man har opstillet for at tage billeder af dyrene.

Foto: OSMP
Foto: OSMP
Vis mere

Kameraerne aktiveres, når der er bevægelse, og på den måde bruger myndighederne dem til at blive klogere på det lokale dyreliv og dets adfærd i den vilde natur.

»Nogle gange placerer vi kameraer på lokationer, hvor vi tror, at vi vil møde gådefuldt dyreliv som amerikanske bævere eller sorte bjørne,« siger Christian Nunes fra OSMP.

»Vi er heldige at bo i et område med en rig mangfoldighed af dyrearter, og disse kameraer hjælper os med at lære, hvilke dyr, der virkelig er derude, og hvad de har gang i i løbet af en dag, en uge eller endda år,« forklarer Christian Nunes desuden.

Den pågældende nat var der blevet taget i alt 580 fotos.