Udsigten til et snarligt forbud mod abort i store dele af USA sætter sindene i kog og fylder mediernes forsider. B.T. møder en kristen aktivist i regnen foran USAs højesteret, hvor man skal træffe en skæbnesvanger beslutning.

Mens tilhængere af fri abort råber slogans som: »My body, my choice,« så står en gruppe kristne aktivister med bøjede hoveder og reciterer Hail-Mary-bønnen:

»Hil, dig Maria, fuld af nåde. Herren er med dig. Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus,«

Jay Walton er kommet fra Maryland for at stå hele dagen ude foran højesteret. Han er begejstret for udsigten til, at abort nu ikke længere bare er tilladt, men at det er op til de enkelte stater, om det skal forbydes. Mere end halvdelen af alle amerikanske stater har ladet forstå, at de vil forbyde abort, hvis de får muligheden.

B.T. internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker abortktisen i USA fra Washington
B.T. internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker abortktisen i USA fra Washington
Vis mere

»Vi står udenfor abortklinikkerne i Maryland og prøver at få kvinderne til at tænke sig om igen. Vi beder for deres ufødte børn og for dem selv,« siger Jay Walton til B.T. i Washington.

Han er leder af Baltimore-divisionen af 40 Days for Life, en kristen gruppe med mere end 1 million medlemmer globalt, der er abortmodstandere og bekæmper abort gennem bøn og faste.

Jay Walton vil ikke høre tale om, at hans aktivisme kan være svær at kapere for kvinder, der måske allerede er voldsomt presset af de omstændigheder, de er i. Han fortæller, at han har ondt af de gravide kvinder, som bliver efter hans mening påvirket til at træffe forfærdelige valg

»Meget ofte bliver de presset af de venstreorienterede (Demokraterne red.) til at få foretaget indgrebet. De presser kvinderne ved at sige, at hvis de får foretaget en abort, så kan de komme på universitetet eller købe en ny bil. Det handler om karriere og penge, og ikke om det ufødte liv,« siger Jay Walton.

Donald Trump har gjort sig til fortaler for abortmodstanderne. Det er hans udnævnelse af højesteretsdommere, der har gjort udviklingen mulig
Donald Trump har gjort sig til fortaler for abortmodstanderne. Det er hans udnævnelse af højesteretsdommere, der har gjort udviklingen mulig Foto: OLIVIER DOULIERY
Vis mere

Spørgsmålet om, hvorvidt alle graviditeter skal omfattes af et kommende abortforbud, fylder meget i amerikanske medier, disse dage. Skal for eksempel voldtægtsofre tvinges til at føde, hvis de bliver gravide, og hvad med incest og de tilfælde, hvor moderen sætter eget liv på spil ved at føde?

B.T.s udsendte spørger den kristne aktivist, der har viet sit liv til kampen for at få afskaffet fri abort, om det også skal gælde for voldtægtsofre?

»Det er et svært spørgsmål. Det er forfærdelig synd for voldtægtsofrene. Men når alt kommer til alt, så er voldtægt bare et traume. Og at dræbe det ufødte barn gør ikke skaden god igen. Det lægger bare et nyt traume oveni,«

Han mener også, at abortmuligheden er med til at gøre forbrydelsen lettere for voldtægtsmanden.

Kvindelige tilhængere af fri abort foran USAs højesteret i Washington.
Kvindelige tilhængere af fri abort foran USAs højesteret i Washington.
Vis mere

»Så længe der er abortmulighed, så ved forbryderen jo, at kvinden bagefter vil få foretaget en abort. Hvis den abort var ulovlig, så ville han blive tvunget til at konfrontere sin egen udåd,«

En gruppe kvinder, der demonstrerer for at bevare retten til fri abort, råber til de kristne aktivister, at de skulle skamme sig, og at Jesus aldrig ville have opført sig som dem. Jay Walton og de andre kristne aktivisters svar er at starte forfra med Hail-Mary-bønnen.

B.T. spørger Jay Walton, hvad han synes om Republikanerne i Louisiana, der lige nu arbejder med at gøre al abort strafbart som mord, hvilket vil straffe kvinder, der får foretaget en abort som mordere.

Der har været mange demonstrationer over hele USA angående abort de seneste dage. her er det i New York
Der har været mange demonstrationer over hele USA angående abort de seneste dage. her er det i New York Foto: JUSTIN LANE
Vis mere

»Jeg vil ikke fordømme disse kvinder. Måske er det at gå lidt for langt. Men vi arbejder for at beskytte de ufødte liv, mens andre arbejder på at slå dem ihjel,« siger han.

Han er bekymret for, at USA er så opdelt politisk, og ville ønske, at folk i højere grad ville lytte til hinanden. Efter interviewet velsigner han B.T.s udsendte og genoptager så sin bøn i den silende regn foran Højesteret:

»Hellige Guds moder. Bed for os syndere nu og i hvor dødstime. Amen,«