Hun var forsvundet i næsten seks år fra sit hjem i Florida i USA. Men pludselig blev hendes lig fundet inde i en fryser.

De jordiske rester af af den 35-årige Heather Lacey blev fundet af ejeren af en genbrugs-metalhandler i Margate, Florida i sidste måned.

Hun var ikke blevet set i live siden thanksgiving - der altid i USA falder på den fjerde tirsdag i november - i 2013. Det skriver New York Post.

»Jeg troede, det var en heks eller en mannequin,« fortæller Lilian Argueta om fundet af resterne af den forsvundne kvinde.

»Jeg tænkte ikke på, at det kunne være en person. Men lugten var dårlig.«

Heather Lacey var en mor til to børn, da hun pludselig forsvandt i efteråret 2013.

»Min far talte med hende hver eneste dag, indtil thanksgiving,« fortæller den yngste datter Amber Lacy.

»Hun havde brug for telefonen til sit arbejde, og da den ikke var forbundet, vidste jeg, at noget var galt.«

Man flyttede fryseren med Heather Lacys krop til metalhandlerens fabrik, efter at ejeren af fryseren, Jonathan Escarzaga, blev fundet død i sin lejlighed.

Da den først var ankommet til Lilian Arguetas fabrik, blev den åbnet.

Det var umiddelbart ikke klart, om Jonathan Escarzaga havde noget med Heather Lacys død at gøre.