Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den tyske regering oplyste onsdag, at man foreløbigt har planer om at sende 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine.
Men der går lige lidt tid, før de ukrainske styrker kan forvente at modtage dem.
Tysklands nye forsvarsminister, Boris Pistorius, siger torsdag, at de tyske Leopard-kampvogne vil ankomme til Ukraine i 'slutningen af marts, begyndelsen af april'. Det skriver AFP.
Tyskland har lovet at levere 40 kampkøretøjer af typen Marder. De ukrainske soldaters træning i håndtering af disse køretøjer vil gå i gang inden for få dage, siger han.
»Og for de ukrainske soldater, som skal uddannes til Leopard-kampvognen, vil det ske lidt senere,« siger Pistorius.
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, besluttede tirsdag, at hans regering vil sende 14 af de tyskproducerede Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Det skete efter flere måneders tøven.
Det åbner for, at flere andre lande som Polen, Finland og Norge kan sende deres Leopard 2-kampvogne til Ukraine.
/ritzau/