Polen og Ukraine er havnet i åben strid. Hårde ord er faldet. Forholdet har været iskoldt.
De to nabolande er kommet voldsomt på kant med hinanden, og de første sprækker i et ellers historisk samarbejde er opstået.
Senest har der i løbet af torsdag dog lydt forsonende toner fra polsk side.
Men en dansk ekspert kaldte inden den udmelding de seneste dages udvikling for 'et meget kynisk spil' og 'et kæmpe gamble' fra Polens side.
Og indsatsen har været selve Ukraines fremtid og Europas sikkerhed.
Men når det er kommet så vidt, så skyldes det én altoverskyggende årsag.
Og den skal findes meget, meget langt væk fra slagmarken i Ukraine.
»Der falder mange hård ord lige nu. Men det hele handler, som jeg ser det, om, at Polens regering er presset i meningsmålinger forud for et valg om tre uger,« siger cand. scient. pol med speciale i Polen Anna Werenberg til B.T.
»Den polske regering spiller et meget, meget kynisk spil i håb om at appellere til én bestemt vælgergruppe i Polen – nemlig landmændene – for at sikre sig en valgsejr,« forklarer Anna Werenberg desuden.
Og hvis vi lige skal forklare, hvad striden med Ukraine handler om:
Ukraines muligheder for at eksportere massive mængder af korn, som man tidligere har gjort det via Sortehavet, er forsvundet i forbindelse med Ruslands invasion.
Derfor har man indgået aftale med EU om at transportere ukrainsk korn på landjorden, blandt andet via Polen.
Men det, der nu er sket, er, at en del af den billige ukrainske korn er havnet på det polske marked, hvor det har betydet, at prisen på korn er faldet dramatisk.
Det er et kæmpe problem for de polske landmænd, og netop landmændene regnes ifølge Anna Werenberg for at være kernevælgere for den nationalkonservative PiS-regering.
»Regeringen søger at udnytte frustrationer blandt mange polakker i et forsøg på at sikre sig magten,« siger Anna Werenberg.
»Og deres udmeldinger over for Ukraine nu skal nok ses i det lys, at de forsøger at fjerne fokus fra, at de ikke selv handlede rettidigt.«
»De havde alle muligheder for at sikre sig en aftale med Ukraine og EU, som ville have sørget for at holde det ukrainske korn ude af det polske hjemmemarked,« forklarer Anna Werenberg desuden.
I første omgang forsøgte Polens regering ifølge Anna Werenberg at give EU skylden for problemerne.
»Men det lykkedes dem ikke rigtig at få placeret skylden hos EU. For EU's landbrugskommissær er polsk, og han er udpeget af, ja, den polske regering,« forklarer hun.
»Så nu forsøger man i stedet at give Zelenskyj skylden.«
»Det er et kæmpe gamble med Ukraines sikkerhed og det samlede EU-samarbejde for at sikre sig et valgresultat. Men vi har tidligere set, at den polske regering ikke holder sig tilbage fra at angribe nogen, hvis de kan se en fordel,« konstaterer Anna Werenberg.
Hun forklarer, at det formentlig er kommet helt bag på Polens regering, at interne meldinger til polske vælgere om regeringens utilfredshed med kornaftalen indgået med EU og Ukraine, fandt vej til det internationale forum.
I stedet for at ignorere det, valgte Volodymyr Zelenskyj nemlig at bekæmpe ild med ild, da han gik på talerstolen i FN og nærmest direkte beskyldte Polen for at hjælpe Vladimir Putin og Moskva i krigen.
»Zelenskyj havde tid til at mødes med Kenya og Sydafrika men gad ikke mødes med Polens præsident. Polakkerne havde nok regnet med at kunne tale situationen ned med nogle fotos, hvor præsidenterne trykkede hånd,« forklarer Anna Werenberg.
»Nu står de så og ser ret dårlige ud, og det har fået dem op i det røde felt.«
Hvad vil vi se nu? Vil EU træde ind som mægler i situationen?
»For Polens regering handler alt om valget. De skal se stærke ud, og de vil absolut ikke bryde sig om det, hvis EU skal ind og mægle,« siger Anna Werenberg.
Og torsdag er der da også blevet gydet olie på de oprørte vande fra polsk side. Man vil overholde eksisterende aftaler og indgå i forhandlinger med Ukraine om en løsning.
Men når der er så stor fokus på det øjeblikkelige forhold mellem de to lande, som altså trues af en særinteresse som landbruget, så skyldes det de mulige konsekvenser. For alle.
Det mener Christine Nissen, som er forsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier.
»Vi har set et historisk stærkt sammenhold mellem EU-landene ovenpå den russiske invasion af Ukraine,« siger Christine Nissen.
»Landene har virkelig lagt alle deres små og store uenigheder til side i solidaritet med Ukraine, fordi man godt har kunnet få øje på, at krigen ikke bare truer Ukraine på landets eksistens, men også er en trussel for Europas sikkerhed,« forklarer hun.
Hun kalder det den første store sprække i det ellers historiske samarbejde.
»Det er første gang, at vi ser, at det, som vi godt kan kalde en mindre særinteresse fra Polens side, får lov til at sætte ridser i lakken på det internationale samarbejde,« siger Christine Nissen.
Risikerer det at blive den første af flere?
»Ja, helt klart. Man kan godt forestille sig, at vi vil se andre lande forsøge at sætte egne interesser over sammenholdet,« siger Christine Nissen.
Hvilke områder kan der blive tale om?
»Eksempelvis kan vi komme til at se, at andre lande vil forsøge enten at omgå eller svække sanktionerne mod Rusland. Eller at andre lande vil forsøge at forlade EU's ambition om at gøre sig uafhængig af russisk energi,« forklarer Christine Nissen.
»Det kan få alvorlige konsekvenser for både Ukraines fremtid og for Europas sikkerhed, hvis det fortsætter,« understreger hun.
Christine Nissen tilføjer, at enhver intern strid mellem EU-lande og Ukraine spiller i hænderne på én mand. Og han sidder i Moskva.
»Det er helt klart i Vladimir Putins interesse at få udstillet interne uenigheder i EU omkring Ukraine – og alt muligt andet,« siger Christine Nissen.
»Det har været hans interesse i mange år, også før annekteringen af Krim-halvøen i 2014,« konstaterer hun.
