Trods internt pres ønsker styret i Iran næppe en direkte konfrontation med Israel, vurderer forskere.

Hvis rygterne taler sandt, og mål i Israel inden for den nærmeste fremtid bliver ramt af et iransk angreb, er det ikke særligt sandsynligt, at angrebet kommer direkte fra Iran og landets militær.

Det er formentlig mere sandsynligt, at en af landet stedfortrædere - eksempelvis Hizbollah-bevægelsen i Libanon - retter skytset mod Israel.

Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

- Jeg tror, at Iran vil forsøge at ramme nogle militære mål, men ikke at det vil ske fra iransk jord. Jeg forventer, at man fra Irans side vil gå langt for at undgå et direkte angreb fra Iran.

- Det er en meget vigtig faktor at friholde landets eget territorium, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han uddyber, at "det er bedre at få nogle håndlangere til at angribe, fordi så er det dem, der bliver ramt, når Israel svarer igen".

Der har i flere dage været rygter om, at et iransk faciliteret angreb på Israel er under opsejling.

Med angrebet vil iranerne angiveligt gengælde et angreb, som tidligere i april ramte Irans ambassade i Syriens hovedstad, Damaskus. Iran beskylder Israel for at stå bag, hvilket Israel hverken har be- eller afkræftet.

Senest har Det Hvide Hus fredag eftermiddag dansk tid oplyst, at det anser "den potentielle trussel fra Iran for at være reel".

Både USA's reaktion og den reaktion, der er kommet fra Israel, vidner ifølge Peter Viggo Jakobsen om, at de to lande reelt frygter, at et iransk angreb på Israel er nært forestående, og at truslen skal tages alvorligt.

Rasmus Elling, der er lektor og forsker i det moderne Irans historie på Københavns Universitet, fortæller, at der er et stort internt pres på styret i Iran for at gengælde angrebet på ambassadegrunden i Damaskus.

- De iranere, der virkelig støtter præstestyret, vil se et angreb, der svarer til det, som Israel har udført mod Iran.

- Men på den anden side har Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, forsøgt at praktisere en tålmodighedspolitik, som handler om ikke at "falde i den fælde, som Israel har lagt for os", siger Rasmus Elling.

Hvis Iran svarer igen med samme styrke, som Israel tilsyneladende har angrebet iranske interesser i Damaskus med, så vil det eskalere situationen og kan føre til en stor regional krig, påpeger forskeren.

- Og det er man ikke interesseret i i Iran, fordi man ville tabe sådan en krig.

- Fordi i det øjeblik det bliver en direkte krig mellem Israel og Iran, så kommer USA ind i billedet, og så vil det være en kamp, man ikke kan vinde. Det, tror jeg, man er ret bevidst om i Iran, siger Rasmus Elling.

Ligesom Peter Viggo Jakobsen peger Rasmus Elling på, at det er en mulighed, at et eventuelt iransk angreb vil blive udført via stedfortrædere.

Angrebet på Irans ambassadeområde i Damaskus kostede syv iranere livet. Herunder to højtstående officerer fra den iranske revolutionsgarde.

/ritzau/