Der skal hverken host eller nys til for at sprede influenza på arbejdspladsen.

Bare det at trække vejret skaber en risiko for sygdomssmitte, skriver University of Maryland i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: De første mennesker får nu influenzavaccine, der måske kan virke hele livet

Universitetet har netop præsenteret et studie, der viser, at vira og bakterier spreder sig meget nemmere, end man tidligere havde troet.

»Vi har opdaget, at influenza-ramte forurenede luften omkring dem med smitsom virus, bare ved at trække vejret uden at hoste eller nyse,« fortæller Donald Milton, professor i miljø og sundhed ved University of Maryland og ledende forsker bag studiet, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Piv! Derfor lider mænd mere under influenza

Rent teknisk har forskerne opdaget, at de influenza-ramte danner smitsomme aerosoler, små partikeldråber, der hænger i luften i lang tid, bare ved at trække vejret.

Donald Milton forklarer videre, at det især sker under de første dage af en sygdom. Derfor anbefaler han også, at man bliver hjemme, når man bliver ramt af influenza.

Andre artikler på Videnskab.dk

Har vi brug for feminister?

Hvorfor bliver min diller så lille, når jeg træner?

Forsker: Vikingerne var ikke ’racerene’ skandinaver