En sovende klimabombe kan lige nu ligge i dvale nord for Sibirien.
For nylig har svenske forskere lokaliseret et massivt område med metangas under havbunden i Laptevhavet. Og i takt med, at havis og permafrost fra Arktis smelter, stiger risikoen også for, at metangassen fra Laptevhavet bliver frigivet.
Og det kan få store konsekvenser, siger en norsk forsker i netop lækage af metangas fra havbunden til norske Dagbladet. Metangas kan nemlig føre til op mod 80 gange hurtigere opvarmning end CO2.
»Faren ved det her er, at det kan forstærke opvarmningen og skabe flere metanlækager. Jorden og havet bliver varmere, mere permafrost smelter, metanudslippene øges. Det er en form for selvforstærkende opvarmning,« siger Karin Andreassen, der er leder ved det arktiske universitet, UiT, i Norge.
Sammen med en række kollegaer har hun observeret tusindvis af lækager fra bunden af Barentshavet og omkring Svalbard.
De har også fundet gigantiske kratre rundtomkring fra tidligere gasudblæsninger.
Selvom nogle af kratrene er 12.000 år gamle, lækker de stadig metangas.
Ser man på tallene fra World Meteorological Organization, så er mængden af metan også vokset i atmosfæren de sidste ti år. Selvom meget af det ifølge Karin Andreasen kommer fra os mennesker, så kommer meget også fra netop metanudslip på land og i havet.
I Parisaftalen fra 2015 lyder det, at FNs 196 lande forpligter sig til at holde den globale opvarmning et godt stykke under to grader. Men i den aftale har man ifølge den norske forsker ikke taget højde for de store gasfelter i eksempelvis Laptevhavet.
Ganske enkelt fordi der ikke er nok viden på området, mener Karin Andreassen. Der er dog ifølge hende ingen tvivl om, at det vil påvirke den globale opvarmning.
