Det er ikke usædvanligt, at Vladimir Putin begynder at snakke om atomkrig, når Rusland begynder at blive presset i krigen med Ukraine.

Det siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel Hansen, efter at den russiske præsident onsdag i en tale sagde, at truslen om en atomkrig er stigende.

»Udtalelserne er en del af et generelt mønster. Nogle gange taler russerne atomtruslen op, og nogle gange nedtoner de den for at skrue op og ned for 'temperaturen', hvis der er noget, de er utilfredse med,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

»Det her kommer måske på bagkant af de seneste dages udvikling, hvor Ukraine har haft held til at ramme mål forholdsvis dybt inde på russisk territorium.«

Putin slog onsdag fast, at Rusland kun har tænkt sig at anvende atomvåben, hvis landet bliver angrebet med det.

Russernes atomvåben er til afskrækkelse, lyder det fra præsidenten, der også siger, at Rusland ikke er »blevet vanvittig«.

- Putin har brug for at finde det rette balancepunkt, hvor de kan forsøge at afskrække os politisk med atomvåben, men samtidig ikke overgøre det på en måde, hvor vi i Vesten ender med at stå tættere sammen.

»Så kan det ende med, at Vesten drager den konklusion, at det her kan vi ikke leve med og tænker, at vi nu er vi nødt til at få afsluttet det og støtte Ukraine mere og pålægge Rusland flere sanktioner,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Lidt over ni måneder inde i krigen i Ukraine er det Diis-forskerens vurdering, at Ukraine har medvind.

»Lige nu handler det for russerne meget om at grave sig ned. De skal ned i skyttegravene og vente på, at Ukraine måske angriber. Så det handler for russerne om at fastholde territorie.«

»Samtidig er der også i de russiske medier diskussioner om, hvad vinteren kommer til at betyde. Der er der russiske eksperter, der mener, at Ukraine godt kan rykke frem, og at visse elementer i det kolde vejr kan give dem (ukrainerne, red.) mulighed for at flytte sig,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

/ritzau/