Det var vigtigt for Ukraines præsident at nå en aftale om våbenhvile i den krigsramte østlige del af landet.
Med en aftale om våbenhvile i det østlige Ukraine er det første lille skridt taget mod en normalisering af situationen i den konfliktramte region.
Det forklarer seniorforsker og Rusland-ekspert Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.
- Vi kan godt håbe på, at våbenhvilen træder i kraft. Den vil så være skrøbelig, og det vil nok være naivt at tro, at den kan holde særligt længe. Men måske vil der være et gennembrud denne gang, siger han.
- Men vi skal selvfølgelig være forberedt på, at våbenhvilen bliver brudt.
Våbenhvilen blev aftalt mandag på et topmøde i Paris mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines leder, Volodymyr Zelenskij.
De blev enige om, at den skal træde i kraft inden årets udgang.
Også i 2015 indgik Rusland og Ukraine en aftale om våbenhvile, men inden længe lød skudsalverne i det østlige Ukraine igen.
Den aktuelle aftale er særligt vigtig for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.
Zelenskij blev indsat som landets præsident i maj og har lovet sine vælgere at arbejde for et gennembrud i den anspændte situation i Østukraine.
- Aftalen gør det muligt for ham at levere et lille bidrag og sige til de ukrainske vælgere: "Se, jeg har kunnet bringe jer noget af det, som jeg har lovet".
- Det var afgørende for Zelenskij at komme hjem med en aftale. Det var ikke så vigtigt for Putin. Jeg tror, Putin har besluttet, at han vil prøve at spille med og se, hvad der sker, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Han beskriver, at Vladimir Putin så træt og ligeglad ud ved mødets begyndelse mandag i Paris. Det blev afholdt sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel.
Der var dog heller ikke på forhånd ventet nogen omfattende aftale om fred.
- Han kunne dårligt holde øjnene åbne, så uinteressant var det for ham.
Foruden en våbenhvile omfatter aftalen en tilbagetrækning af styrker fra de ukrainske konfliktområder inden marts 2020 samt udveksling af fanger.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine brød for alvor ud i marts 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim.
Prorussere gjorde samtidig oprør i det østlige Ukraine.
Herefter erklærede prorussiske separatister i Østukraine selvstændighed og oprettede folkerepublikker i Donetsk og Lugansk.
/ritzau/
