Finland og Sverige vil få lov at komme med i Nato trods tyrkisk modstand. Det vurderer lektor.
Mens Finland og Sverige kommer tættere og tættere på den endelige beslutning om at søge om at komme med i Nato, så møder en udvidelse af forsvarsalliancen i Norden modstand i Tyrkiet.
Her har præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagt, at de to nordiske lande er "hjem for mange terrororganisationer".
Men Tyrkiet kommer ikke til at blokere for de svenske og finske planer om at komme med i Nato. Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
- Tyrkiet ender med at bøje sig. Jeg tror ikke, at amerikanerne vil tillade dem at forhindre processen, siger han.
På et Nato-møde for udenrigsministre i Berlin søndag har forsvarsalliancens vicegeneralsekretær, Mircea Geona, også sagt, at Nato-landene er overbeviste om, at de kan overvinde Tyrkiets skepsis overfor Finland og Sverige.
I Nato træffes beslutninger i enstemmighed. Alle alliancens medlemslande skal være enige, når der skal besluttes, om et land skal optages. Ved at stemme imod vil Tyrkiet derfor kunne blokere for, at svenskerne og finnerne kommer med.
Det tror Peter Viggo Jakobsen ikke er et realistisk scenarie, da en sådan handling fra tyrkernes side vil gøre de andre medlemslande vrede.
- Når man får USA og hele alliancen på nakken, så er veto ikke en mulighed, medmindre man vil sætte sit eget medlemskab på spil, og det vil de ikke, siger lektoren.
Han sammenligner situationen med dengang, den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen var kandidat til at blive generalsekretær i Nato.
Også dengang brokkede tyrkerne sig ifølge Peter Viggo Jakosen over, at Danmark havde været for venlige over for den kurdiske organisation PKK, der set med tyrkiske øjne er en terrororganisation.
Tyrkiet prøvede dengang at få Danmark til at love, at man ville holde op med at med at give kurdere fra PKK asyl og støtte deres radio og tv, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.
Som bekendt blev Anders Fogh Rasmussen generalsekretær i Nato i 2009.
- Når man kigger på den generelle magtbalance i Nato og forhistorien om, at tyrkerne tidligere har brokket sig. Så ender de altid med at give sig. Men præcis, hvad de skal have for det, og om de i det hele taget kan få noget for det, har jeg ikke noget konkret bud på, siger Peter Viggo Jakobsen.
/ritzau/
