Med britisk EU-overgang erkender May, at man ikke kan nå at færdiggøre forhandlinger, vurderer EU-forsker.

Firenze. Det flertal, der stemte for, at Storbritannien skulle forlade EU, er formentlig godt og grundigt utilfredse med udfaldet af den tale, som den britiske premierminister, Theresa May, holdte fredag.

Det vurderer Marlene Wind, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og beskæftiger sig særligt med EU.

- Mange havde regnet med og var blevet lovet, at brexit var nu, og at det var med det samme, at man trak sig ud, siger hun.

Men ifølge May er det ikke sikkert, at det sker lige med det samme.

I sin tale i den italienske by Firenze, siger hun, at nok sker brexit i 2019, men det kan blive nødvendigt med en overgangsperiode fra EU på to år efterfølgende.

- Med det erkender hun, at man ikke kan nå at blive færdige og ikke kan nå at få forhandlet en handelsaftale på plads, påpeger professoren.

Det vil ifølge Marlene Wind betyde, at briterne fortsat har adgang til EU's indre marked og toldunion, men uden at sidde ved bordet ved beslutningsprocessor.

Desuden skal landet holde sig inden for love, som EU måtte vedtage.

I den periode skal der fastlægges en handelsaftale, påpeger Wind. Her afviser May både en norsk og en canadisk løsning. Hun vil have en ny ordning.

Og selv om May gør opmærksom på, at der allerede er gjort fremskridt i forhandlingerne blandt andet om status for grænsen mellem Nordirland og Irland, rykkede det ikke videre.

- Hun kom ikke ind på, hvordan det skal løses, siger professoren.

Premierministeren forsøger at virke imødekommende i sin tale, men hun er ikke særlig konkret, vurderer Wind. Og om talen rykker tættere på en løsning, er ikke sikkert.

- Der er nogle af de elementer, som man ønskede sig i Bruxelles, inden man kan gå videre med en handelsaftale. Men jeg ved ikke, om EU's chefforhandler synes, at det er nok, siger Marlene Wind.

Her nævner hun blandt andet, at May lægger vægt på, at de tre millioner EU-borgere, der er i Storbritannien, skal kunne blive i landet.

Desuden skal både EU-Domstolen og britiske domstole kunne komme ind over, og at briterne ifølge professoren vil betale det beløb, som man skylder i forhold til den igangværende budgetperiode.

Det er elementer, der kan virke imødekommende set med Bruxelles-briller, lyder vurderingen.

/ritzau/