19 personer er døde, og mindst 50 personer menes kvæstet på et teknisk universitet i byen Kerch på Krim-halvøen nord for Sortehavet.

18 ofre og gerningsmanden er døde, mens 40 personer ifølge BBC er såret og efter sigende hastet på hospitalet, beretter flere internationale medier - heriblandt Reuters samt russiske RT og Tass.

Gerningsmanden er identificeret som 18-årige Vladislav Roslyakov, som var elev på skolen. Han skulle angiveligt have dræbt sig selv efter angrebet, skriver RT.

Anti-terrormyndigheder har bekræftet, at der er fundet eksplosiver i en rygsæk i kantinen på skolen, og at gerningsmanden fik en våbenlicens til et gevær blot få uger inden angrebet, skriver Independent.

Emergency services carry an injured victim of a blast at at a college in the port city of Kerch, Crimea in this still image taken from a video on October 17, 2018. Kerch.FM/Handout via REUTERS TV ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES
Emergency services carry an injured victim of a blast at at a college in the port city of Kerch, Crimea in this still image taken from a video on October 17, 2018. Kerch.FM/Handout via REUTERS TV ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES Foto: REUTERS TV
Vis mere

Myndighedernes beskrivelser af, hvad der skete på skolen, har forandret sig en del i løbet af dagen.

Først mente man, at der var tale om en gaseksplosion. Herefter at en navngiven elev havde bygget og detoneret en bombe i kantinen, mens republikkens leder, Sergei Aksyonov, fortalte om en enkelt skoleskyder, som først angreb folk på skolen og herefter tog livet af sig selv.

Eksplosionen skyldes, ifølge Sergei Melikov,en hjemmelavet bombe med metalstykker, der eksploderede i skolens kantine.

De første efterretninger gik på, at der skulle være tale om en gaseksplosion, men det har altså vist sig at være en bombe.

Forsvarsministeriet i Moskva siger, at det sender militær og materiel ned til Krim for at hjælpe ofrene for angrebet, fortæller ritzau.
Forsvarsministeriet i Moskva siger, at det sender militær og materiel ned til Krim for at hjælpe ofrene for angrebet, fortæller ritzau. Foto: REUTERS TV
Vis mere

Politi og myndigheder efterforsker den tragiske episode som et masseangreb - og ikke som et terrorangreb.

Lederen på skolen, Olga Grebennikova, fortalte indledningsvist til lokal-tv, hvordan en eller flere gerningsmænd gik rundt med automatgeværer på skolen og skød 'alle de folk, som de så', ifølge BBC.

De fleste af ofrene menes at være teenage-elever på skolen, mens andre ofre har været ansatte på skolen.

Psykologer er indkaldt for at hjælpe ofre og pårørende, fortæller ombudsmanden Lyudmila Lubina til Tass.

Redningsfolk arbejder ved skolen efter et angreb, som har dræbt mindst 17 personer.
Redningsfolk arbejder ved skolen efter et angreb, som har dræbt mindst 17 personer. Foto: KERCH.FM
Vis mere

Hun fortæller, at man vil arbejde med de enkelte familier og yde psykologhjælp, eftersom det primært er 'børn, der blev dræbt'.

Hun var onsdag eftermiddag selv på vej til skolen.

Redningsfolk fortæller, at flere af de kvæstede menes at være i kritisk tilstand.

Kerch, der har knap 150.000 indbyggere, ligger på den østlige del af halvøen, der med en kæmpe bro leder over til det russiske fastland.

Opdateres...