Den amerikanske forfatter Nancy Crampton-Brophy skrev i essayet  'How to get away with murdering your husband', hvordan man kan slå sin mand ihjel uden at blive opdaget.

Men måske er forfatteren blevet lidt for inspireret af sine egne råd. Det mener det lokale politi i staten Oregon i hvert fald. Nancy Crampton-Brody er nemlig nu sigtet og fængslet for at slå sin egen mand ihjel. Det skriver The Washington Post.

Nancy Crampton-Brophys mand blev om morgenen den 2. juni i år fundet skudt og dræbt på den kokkeskole, hvor han arbejdede som kok og underviser.

Hans lig blev fundet af skolens elever, da de mødte ind til undervisning, og politiet havde ingen beskrivelse af gerningsmanden.

68-årige forfatter Nancy Crampton-Brophy er blevet siget for at slå sin mand Dan Brophy ihjel. Politiet undersøger nu motivet.
68-årige forfatter Nancy Crampton-Brophy er blevet siget for at slå sin mand Dan Brophy ihjel. Politiet undersøger nu motivet. Foto: Portland Police Bureau
Vis mere

Det kan dog ikke være gået helt efter bogen, for i sidste uge blev Nancy Crampton-Brophy sigtet og fængslet for at dræbe sin mand.

Politiet vil ikke fortælle, hvilke beviser som ligger til grund for forfatterens sigtelse, og motivet er endnu ukendt.

Men Nancy Crampton-Brophys naboer i Portland har fortalt, at hun opførte sig mistænkeligt i ugerne efter drabet.

Parret var gift i 27 år, og Nancy Crampton-Brophy havde flere gange beskrevet deres forhold på internettet, hvor hun med sort humor blandt andet skrev, at hun og hendes mand aldrig ville blive skilt, men at hun til gengæld ikke kunne udelukke en tragisk skudulykke eller en mistænkelig ulykke.