Ny rapport fastslår, at den katolske kirke og den irske stat var ansvarlig for umenneskelig behandling af kvinder og deres børn på såkaldte Mother-and-Baby Homes. Det sidste af disse rædselshjem lukkede først i 1998.

Følelserne gik højt i Irland, da en længe ventet rapport om de umenneskelige vilkår, tusinder af kvinder og børn levede under fra Irlands selvstændighed i 1920 og langt op i halvfjerdserne, blev offentliggjort og behandlet i parlamentet.

En garvet irsk journalist, der, som han sagde, havde set lidt af hvert i verden, brød ud i gråd, da detaljerne blev læst op om de ydmygelser hans mor og mange andre overlevere fra de 18 Mother-and-Child Homes i Irland måtte gennemleve.

»Jeg troede, jeg kunne holde masken, men det kunne jeg ikke. Min mor var bare 19 år, da de tvang hende til at give sit nyfødte barn væk. Jeg bebrejder både kirken og staten,« sagde Fionn Davenport.

9000 døde børn

Tusinder af ugifte kvinder oplevede det samme eller det var værre. De blev skilt fra deres børn og arbejdede hårdt og ulønnet som bod for deres »synd«, som var at have fået børn udenfor ægteskabet. De blev afstraffet fysisk og børnene blev bortadopteret.

Mindst 9000 børn, eller 15 procent af de 59.000, som boede i disse hjem, døde der. Mange af dem fik end ikke et gravsted.

Irlands premierminister, Micheál Martin, gav i dag med en inderlig undskyldning på statens vegne:

»Vores samfund havde et forkvaklet syn på seksualitet og intimitet, og unge mødre og deres sønner og døtre kom til at betale en frygtelig pris for vores dysfunktionalitet,« sagde premierministeren.

Han lovede bod og bedring. Kompensation til de berørte og undskyldninger fra staten, hvis ansvar for rædslen han anerkendte.

Indrammede babydukker ved en helligdom i Tuam i amtet Galway i Irland. Dukkerne står der til minde om de mange børn, der angiveligt blev begravet på stedet.
Indrammede babydukker ved en helligdom i Tuam i amtet Galway i Irland. Dukkerne står der til minde om de mange børn, der angiveligt blev begravet på stedet. Foto: PAUL FAITH
Vis mere

»Ingen af jer gjorde noget forkert. I er uskyldige og har intet at skamme jer over. Manglen på respekt for jer er til gengæld noget, vi skal skamme os over. Den skam anerkender jeg dybt,« Sagde Micheál Martin.

Undskyld for massegrave

Der er blevet fundet massegrave, hvor barnelig er blevet begravet uden navn, og historierne om kvindernes og børnenes lidelser er hjertegribende. Det var den katolske kirke i Irland, der stod for disse hjem, og kirken undskylder i dag uforbeholdent.

Et af hjemmene, The Sisters of the Sacred Heart of Jesus and Mary, udsendte onsdag en pressemeddelelse.

»Det er med stor sorg, at vi erkender, at så mange små børn døde, mens de var i vores varetægt. Vi anerkender den lidelse og sorg, vi har påført deres mødre«.

B.T. har talt med lederen af en organisation, der kæmper for overlevernes rettigheder.

»Jeg byder premierministerens undskyldning velkommen. For mig lød den ærlig. Men der er så meget mere i denne sag, vi bliver nødt til at behandle. Vi har levet i et samfund, hvor Den Katolske Kirke bestemte alt. Det var kirkelig fascisme, og en undskyldning er ikke nok,« sagde Anna Corrigan fra organisationen Tuam Babies.

Begge hendes brødre er begravet i en massegrav, og hun ved forsat ikke, hvad der skete med dem.

Ikke godt nok.

Der var kritik fra flere sider af, at rapporten ikke anerkendte seksuelle og fysiske overgreb på kvinderne, og talsmanden for organisation People Before Profit, Brid Smith, sagde, at premierministeren ikke tog tilstrækkeligt ansvar.

»Ved at gøre alle ansvarlige for ugerningerne gør han samtidig ingen ansvarlige. Lad os slå fast, at det var kirken og den herskende politiske klasse, der var ansvarlige, og det må bøde for,« sagde han.

Flere kirkelige organisationer har tilbudt at bidrage med kompensation. Torsdag taler B.T. med en af overleverne fra Mother-and-Baby hjemmene.