Bilgiganten Ford gennemfører en blodig fyringsrunde på en stor fabrik i Tyskland.

Tusinder mister jobbet – og kun de færreste beholder det.

Det skriver Reuters.

Fagforeningen IG Metall og Ford er nået til enighed om at beskære antallet af medarbejdere på Fords store fabrik i Saarlouis med 3.500 i forbindelse med, at produktionen af Ford Focus stopper til næste år.

Tallet sættes i relief af, at fabrikken på nuværende tidspunkt har 4.500 medarbejdere.

Med andre ord skal over 77 procent af medarbejderne fyres inden 2025, hvor Ford Focus-produktionen stopper.

»Vi kunne ikke opnå den bedste løsning, så vi besluttede at stille os tilfredse med den næstbedste: at gøre afskedigelserne så dyre for Ford som muligt,« siger distriktschef for IG Metall Mitte, Jörg Koehlinger ifølge Reuers.

Den gigantiske fyringsrunde kommer som en konsekvens af, at Ford har besluttet, at produktionen af bilgigantens nye elbiler skal ligge i Spanien og ikke i den store Saarlouis-fabrik i Tyskland.

De medarbejdere, der slipper igennem fyrings-nåleøjet, kan dog umiddelbart ånde lettet op.

Som en del af aftalen med fagforeningen er Ford gået med til, at der ikke vil komme yderligere fyringsrunder på fabrikken i Saarlouis frem til 2032.

Så sent som sidste år fyrede Ford også flere tusinde ansatte i Europa

De fleste i, ja; Tyskland.