Hele 88 af de karakteristiske myretuer er blevet opdaget i det samme område ved byen Syracuse på Sicilien.

»I årtier har vi frygtet, at det ville ske. Vi kunne ikke tro vores øjne, da vi så det,« siger Mattia Menchetti.

Den italienske forsker står ifølge flere medier som Independent og Guardian i spidsen for en ny undersøgelse, der uden tvivl konkluderer:

Den røde ildmyre, Solenopsis invicta, har for første gang nogensinde etableret sig i Europa.

En ildmyre i gang med at stikke.
En ildmyre i gang med at stikke. Foto: Fireants.org.au
Vis mere

Og det er ikke nogen god nyhed.

Arten betragtes som en verdens mest invasive arter, og den driver rovdrift på både planter og insekter. Derudover kan den sprede sig massivt i områder, hvor den slår sig ned i såkaldte superkolonier med flere dronninger.

For mennesker kan mødet med Solenopsis invicta også være særdeles ubehageligt, da den har et smertefuldt stik.

DNA-prøver af de røde ildmyrer fra Sicilien viser, at de sandsynligvis er kommet fra USA eller Kina.

Sådan kan det se ud 48 timer efter, at man er blevet stukket – gentagne gange – af ildmyrer.
Sådan kan det se ud 48 timer efter, at man er blevet stukket – gentagne gange – af ildmyrer. Foto: Fireants.org.au
Vis mere

Oprindeligt stammer arten fra Sydamerika.

Herfra har den i det seneste århundrede spredt sig til store dele af verden som Australien, Kina, Mexico og USA.

Europa er utroligt nok gået fri. 

Og selvom røde ildmyrer tidligere er blevet opdaget i Europa – som eksempelvis ubudne gæster blandt importerede varer i Spanien, Finland og Holland – er det aldrig tidligere blevet bekræftet, at arten har etableret sig i naturen.

Altså indtil nu.

Ifølge forskeren Mattia Menchetti kan de endda have været på Sicilien i efterhånden nogle år.

»I hvert fald siden 2019 har lokale beboere oplevet de smertefulde stik, så myrerne har sandsynligvis været der i et stykke tid,« siger hun.

Og gætter på, at den reelle udbredelse af Solenopsis invicta i Europa derfor sandsynligvis allerede er større.

Ildmyrerne betragtes som meget ødelæggende for deres omgivelser.
Ildmyrerne betragtes som meget ødelæggende for deres omgivelser. Foto: Jun Yasukawa/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Klimamæssigt er der ikke noget til hinder for, at de røde ildmyrer kan sprede sig og slå sig ned i store dele af Europa.

Så forskeren Mattia Menchetti har en opfordring for at få spredningen under kontrol. Og her er vi tilbage, hvor vi begyndte denne artikel.

Med de nærmest dome-formede myretuer, der tydeligt kan ses på de åbne område, de ofte vil havde rejst sig.

»Offentligheden kan derfor spille en nøglerolle i at opdage Solenopsis invicta, fordi den oftest bliver fundet i eller nær byområder,« siger hun:

»Det er muligt at genkende myren på grund af de smertelige stik og formen på tuerne, selvom en ekspert selvfølgelig skal forestå en endelig bekræftelse.«