Belgiske efterforskere bekræfter ifølge Reuters, at Najim Laachraoui var en af selvmordsbombemændene i lufthavnen i Bruxelles tirsdag morgen. Det fremgår af en erklæring.

Den 25-årige belgiske statsborger Najim Laachraoui, som af et belgisk medie for få dage siden blev beskrevet som den tredje terrorist fra angrebet på Bruxelles, er nu bekræftet død. Han var en af selvmordsbombemændene i Zaventem-lufthavnen.

Først skrev flere medier, at det var et brødrepar Khalid og Brahim El Bakraoui, der havde sprængt de to bomber i lufthavnen. Og umiddelbart blev der indledt en menneskjagt på den tredje mand, som var på flugt fra myndighederne.

Den mand blev af et belgisk medie beskrevet som værende den 25-årige Najim Laachraoui, der havde forbindelse til den formodede Paris-terrorist Salah Abdeslam. Og han gik hurtigt verden rundt som den tredje mand på et billede fra lufthavnen, hvor det blev beskrevet, som værende ham, der bærer hvid jakke og sort hat. Det viste sig dog ikke at være sandt.

I stedet skulle manden i den hvide jakke være Mohammed Abrini, som også deltog i angrebet på Paris i fjord.

I stedet skulle Najim Laachraoui være manden helt til venstre på det efterhånden berygtede lufthavnsbillede, hvor tre mænd går side om side.

De to til venstre er de formodede selvmordsbombere fra Bruxelles Lufthavn. Manden til højre er eftersøgt
De to til venstre er de formodede selvmordsbombere fra Bruxelles Lufthavn. Manden til højre er eftersøgt
Vis mere

Nu har de belgiske efterforskere ifølge flere nyhedsbureauer været ude og bekræfte, at den anden mand, som sprængte en selvmordsbombe i lufthavnen er Najim Laachraoui.

Dermed er den jagt, som eller var gået i gang efter Najim Laachraoui nu slut.

Najim Laachraoui har siden angreben på Paris i november sidste år været eftersøgt, da man mener, han stod for at lave bomberne til angrebet. Hans dna skulle ifølge BBC også være blevet fundet på spillestedet Bataclan, som blev ramt under angrebene på Paris.

Najim Laachraoui har angiveligt været rejst til Syrien i 2013. Dengang brugte han et alias, som var Soufiane Kayal.

Under det alias blev han sammen med Salah Abdeslam standset ved den ungarsk-østrigske grænse i september 2015. I samme bil var ifølge The Guardian også Mohammed Belkaid, som blev dræbt af belgisk politi i forbindelse med de ransagninger, som første til Salah Abdeslams anholdelse i Bruxelles i sidste uge.

Oversigt over eksplosionerne i Bruxelles.
Oversigt over eksplosionerne i Bruxelles. Foto: Ritzau Grafik
Vis mere